Annonce
112

Rocker fængslet for vanvidskørsel i København

Et medlem af rockergruppen Satudarah er søndag blevet varetægtsfængslet i København. Han har kæret fængslingen, oplyser politiet. Foto: Polfoto/Khan Tariq Mikkel

En stor politijagt i København lørdag har fået konsekvenser for et medlem af Satudarah. Han kærer fængslingen.

En 31-årig motorcyklist fra rockergruppen Satudarah bragede lørdag eftermiddag gennem København og trodsede både røde lys og tilladte færdselsretninger.

På den måde udsatte han sine medmennesker for nærliggende fare, mener Københavns Politi. Søndag var han i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i ni dage.

Han kærede fængslingen til Østre Landsret, oplyser vagtchef Erik Gøtje Larsen, Københavns Politi.

Ifølge anklager Bettina Wøldike var den 31-årige en del af en gruppe rockere, der lørdag var genstand for en større politijagt.

Sidst på eftermiddagen satte politibiler med fuld udrykning efter motorcyklister med Satudarah-rygmærker, der nægtede at stoppe for ordensmagten.

På et tidspunkt spredte motorcyklisterne sig i flere retninger. Ifølge sigtelsen tog den 31-årige flugten via blandt andet Vesterbrogade, Pile Allé og Frederiksberg Runddel.

På sin vej bragede han ifølge politiet mindst fire gange over for rødt. Og da han nåede Ågade, fortsatte han som en anden spøgelsesbilist imod færdselsretningen.

På den baggrund sigtes manden for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, der retter sig mod personer, der "af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed".

- Vi påstår, at han gjorde det i en tilstand, hvor han var påvirket af hash, siger Bettina Wøldike.

Hun oplyser, at manden tidligere er straffet for at have kørt narkokørsel.

Satudarah, der har rødder i Holland, er en forholdsvis ny rockerklub i Danmark.

Senest har gruppen gjort sig bemærket, da liget af en 25-årig mand med tilknytning til Satudarah blev fundet i Vestskoven i Albertslund i starten af september.

To mænd er varetægtsfængslet i drabssagen, hvor ofret blev bisat lørdag middag i Ballerup.

  • Satudarah
    Et medlem af rockergruppen Satudarah er søndag blevet varetægtsfængslet i København. Han har kæret fængslingen, oplyser politiet. Foto: Polfoto/Khan Tariq Mikkel
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til