På den officielle retsliste, hvor man får et overblik over sagerne i Østre Landsret, står der "Almindelig civil sag".
Men den sag, som torsdag formiddag indledes i et lokale på anden sal i landsrettens bygning på Orientkaj i København, må snarere siges at være højst usædvanlig.
Sagen er anlagt af 33-årige Ahmed Samsam, som for tiden afsoner en dom for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien. En dom, han fik ved en spansk domstol i 2018.
Han har sagsøgt Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste med krav om, at de skal anerkende, at han var agent for tjenesterne. Han vil med andre ord have rettens ord for, at han vitterligt var efterretningsagent.
At han var agent, fortalte Samsam allerede under retssagen i Spanien i 2018. Her sagde han, at hans rejser til Syrien var som agent for efterretningstjenesterne.
Men nogen officiel bekræftelse fra de danske myndigheder kom der ikke, og Samsam blev i Spanien idømt otte års fængsel. Han afsonede først i Spanien, og i 2020 overgik han til afsoning i Danmark. I den forbindelse blev dommen ændret til seks års fængsel.
Men hvis Ahmed Samsam taler sandt - hvis han var agent - og hvis de danske myndigheder havde bekræftet det over for spanierne dengang - var han så blevet dømt? Var der overhovedet blevet rejst en tiltale mod ham i Spanien?
Ahmed Samsam selv betragter sig som værende uskyldigt dømt. Og første skridt på vejen til at blive renset er at få de danske myndigheders ord for, at han var agent.
- Det handler selvfølgelig om retfærdighed. Han er jo dømt for noget, han ikke har gjort, siger hans advokat Erbil Kaya forud for sagen i Østre Landsret.
Samsam har afsonet sin straf om få måneder. Omkring 1. november skal han løslades. Årene i fængsel kan aldrig veksles til år frihed, uanset hvad de danske domstole måtte pålægge efterretningstjenesterne at anerkende.
- Nu, hvor man står i den situation, så er det plaster, der kan være på såret, at få en erstatning. Så selvfølgelig handler det dels om retfærdighed, men når man ikke kan spole tiden tilbage, så må man jo prøve at få en erstatning for den gene, det har medført. Hvis det overhovedet på nogen måde kan opgøres, lyder det fra Erbil Kaya.
Advokaten ville gerne have haft en række prominente personer i vidneskranken under landsretssagen. Blandt dem statsministeriets departementschef, Barbara Berthelsen, og den hjemsendte FE-chef Lars Findsen.
Det afviste Østre Landsret imidlertid først på sommeren, og retssagen skal gennemføres uden nogen form for myndighedsvidner. Til gengæld skal en række mediechefer og journalister, Samsams tidligere advokater i Spanien og i Danmark samt Ahmed Samsams søster afgive forklaring i sagen.
På retslisten står der som nævnt "Almindelig civil sag". Sådanne sager begynder normalt i byretten, men når de har en principiel karakter, bliver de indimellem henvist til at begynde i landsretten.
Det er tilfældet med Samsam-sagen. Og fordi landsretten er første instans, vil sagen også uden videre kunne ankes til Højesteret af begge parter, når landsrettens afgørelse foreligger.
Sagen behandles efter planen over seks dage frem til 8. september. Herefter vil landsretten optage sagen til dom, som afsiges senere.
/ritzau/