Annonce
112

Seks risikerer fængsel og millionbøder for svindel med luksusbiler

I januar 2024 skal seks mænd sidde på anklagebænken i Retten i Helsingør. Her er de anklaget for omfattende svindel med luksusbiler. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seks mænd er anklaget for at svindle med luksusbiler, som ifølge politiet stammede fra kriminalitet.

En lang række dyre biler af mærker som Porsche, Mercedes og Audi, som blev indregistreret i forbindelse med et nyt syn, var ifølge politiet slet ikke synet.

Spørger man politiet, stammede de fleste formentligt fra kriminalitet, og et nyt stelnummer og en synsrapport skulle hjælpe dem med at ligne lovlige biler.

Sådan lyder det i et anklageskrift mod seks mænd, som Ritzau har fået aktindsigt i. De er tiltalt for forskellige roller i en sag om hæleri og kloning af biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har den omfattende sag været omtalt som Operation Dolly.

Kloning af biler går kort fortalt ud på at få stjålne biler til at se lovlige ud. Det gøres ved at fjerne det oprindelige stelnummer og lave et nyt. Derefter får man en synsmand til at lave en falsk synsrapport.

Over det 92 sider lange anklageskrift beskriver anklagemyndigheden hos NSK, hvordan mændene bar sig ad.

Der er blandt andet rejst tiltale for over 40 tilfælde af hæleri. En del af dem er kloning, imens andre blot handler om besiddelse af en bil, som den tiltalte i de tilfælde måtte vide eller formode stammede fra kriminalitet.

I anklageskriftet er det på et tidspunkt beskrevet, hvordan en af de tiltalte - en 36-årig mand - har foranlediget, at en 25-årig tiltalt gav en Porsche Panamera et nyt, falsk stelnummer.

Derudover fik en anden 25-årig 5000 kroner. Han skulle give 4500 kroner af dem videre til en fjerde tiltalt, som var en synsmand i 40'erne. Det var ham, som stod for at udarbejde de falske synsrapporter ifølge politiet.

Selv om der stod, at den pågældende Porsche var blevet synet og ikke havde fejl og mangler i rapporten, kom den aldrig i synshallen.

En femte af de tiltalte - en 38-årig mand - har i det konkrete tilfælde haft bilen fra november 2020 til februar 2021.

I et andet tilfælde af kloning, som er beskrevet i anklageskriftet, skaffede den sjette tiltalte - en 32-årig mand - angiveligt en falsk registreringsattest.

Ud over fængsel lægger anklagemyndigheden også op til, at de tiltalte skal betale bøder på flere millioner, hvis de dømmes skyldige.

Sagen skal behandles ved Retten i Helsingør, hvor der er afsat i alt 26 dage til sagen.

Det første retsmøde er planlagt til januar 2024. Det sidste finder efter planen sted i juni 2024.

/ritzau/

  • Julerazzia
    I januar 2024 skal seks mænd sidde på anklagebænken i Retten i Helsingør. Her er de anklaget for omfattende svindel med luksusbiler. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t