Annonce
112

Sigtelse: Truede café-ansatte før han blev skudt af politiet

Politiet var massivt til stede efter episoden ved Kongens Nytorv. Skyderiet skete ifølge Københavns Politi klokken 10.27. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

En 36-årig mand tog sin hund med på Espresso House og truede ifølge en sigtelse ansatte på caféen.

Fem minutter over otte onsdag morgen gik den 36-årige mand, som senere blev skudt ved Kongens Nytorv i København af politiet, ind i en Espresso House, hvor han skal have truet to ansatte på livet.

Det fremgik af anklagerens dokumentation ved et grundlovsforhør torsdag i Københavns Byret, hvor manden blev varetægtsfængslet til foreløbigt 28. juni.

Den 36-årige er sigtet for at true personer i caféen, begå røveri og for med en kniv at true politibetjente.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manden blev fremstillet in absentia, hvilket betyder, at han ikke var til stede. Politiet oplyste onsdag, at han er såret og får lægelig behandling.

Den 36-årige havde onsdag morgen sin hund med på Espresso House i en barnevogn. Flere afhørte beskriver hunden som en pitbull.

Da han fik at vide, at han ikke måtte have hunden med, begyndte truslerne angiveligt.

- Jeg slår jer fucking ihjel, hvis I ikke opfører jer ordentligt, sagde han til en medarbejder ifølge en forklaring fra den fungerende leder i caféen, som er afhørt.

Hun har desuden fortalt, at han var dansk af udseende, havde bar overkrop, var iført shorts og bar en guldkæde.

Da lederen sagde, at hun ville ringe til politiet, lød svaret fra manden ifølge hende:

- Du er velkommen til at ringe til politiet, gør det bare hurtigt. Jeg kommer alligevel tilbage og slår dig ihjel.

Herefter forlod han caféen og gik ifølge lederen mod Storkespringvandet.

Her gik han videre til butikken Foot Locker. Umiddelbart efter butikken på Strøget åbnede klokken 10, gik han derind.

En afhørt sælger i butikken har forklaret, at manden også havde sin hund med derind.

Han ville gerne have vasket sine fødder, da de lugtede, men det afviste medarbejderen. Derefter tog den 36-årige et par strømper fra butikken på.

- Det må du gerne, så længe du betaler for dem, sagde medarbejderen ifølge sin forklaring.

Manden endte med at prøve nogle sko, som han i begyndelsen ville købe. Men da han stod ved kassen, mente han ikke, at han skulle betale.

Til sidst forlod manden ifølge sælgeren butikken med et par grå Nike sko, et par shorts og et par sokker i sin barnevogn.

Butikkens medarbejder tilkaldte vagter, som fulgte den 36-årige på Strøget. Da de forsøgte at nærme sig ham, trak han ifølge medarbejderen en kniv med et blad på 20 centimeter.

- Du skal ikke fucking røre mig, sagde han ifølge sælgeren.

Manden endte ved Kongens Nytorv, hvor han blev mødt af politibiler.

I en af bilerne stak han kniven ind i bildøren, hvorefter han svingede den over hovedet, fortalte anklageren i grundlovsforhøret.

Derefter blev han skudt af politiet. Han fik førstehjælp og blev kørt på hospitalet.

Det er ikke kommet frem, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

  • Skud afgivet på Kongens Nytorv
    Politiet var massivt til stede efter episoden ved Kongens Nytorv. Skyderiet skete ifølge Københavns Politi klokken 10.27. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t