I et hus i Holeby bølgede duften af pot og skunkplanterne stortrives.
En patrulje fra politiet var onsdag sidst på formiddagen i anden anledning ved et hus i Havebyen i udkanten af Holeby. Der lugtede kraftigt af pot, og betjentene fandt da også et mindre skunklaboratorium i huset.
Flere planter var høstet, og der stod 10 sække med høstede planter. På loftet var der endnu et væksthus, hvor syv planter stortrivedes under varmelamperne, skriver politiet i deres døgnrapport.
Politiets efterforskning pegede i retning af en 28-årig mand og en 22-årig kvinde fra Holeby, og klokken 11 blev de sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.