Annonce
112

Spion-artikel vendes og drejes af advokater

Politiken forsvarer sig i injuriesag med, at man blot fortalte om den person, som koldkrigsforsker mistænkte.

Dagbladet Politiken har overgået den kendte historiker Bent Jensen, hævder en advokat tirsdag i Københavns Byret.

Avisen begik en grovere synd i en artikel om en spionmistanke mod en kendt Stasi-jæger, end da Bent Jensen sværtede journalist Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent.

Påstanden kommer fra advokat Jakob Lund Poulsen, der kræver Politikens tidligere chefredaktør dømt for bagvaskelse.

Det påståede offer i sagen er journalist Per Michaelsen. Han er kendt for at have afsløret en række danskere, der skal have virket til fordel for den østtyske sikkerhedstjeneste.

Men Politiken skrev i 2012, at Michaelsen selv var under mistanke for at have været storspion - og at det var koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis, der havde Michaelsen i kikkerten.

Oprindeligt har Michaelsen krævet en godtgørelse på 300.000 kroner, men det er måske lige i overkanten, erkender advokat Lund Poulsen.

Dragsdahl blev af Højesteret sidste år tilkendt en godtgørelse på 100.000 kroner.

I Politikens artikel blev Per Michaelsen som nævnt eksponeret som værende mistænkt af koldkrigsforskeren. Han skulle være "storspionen, alle leder efter."

- Det er nok den allermest alvorlige sigtelse, man kan rette mod noget menneske, konkluderer advokat Jakob Lund Poulsen. Kun kongemord og terrorisme er værre, lyder det.

Imidlertid forsvarer Politikens tidligere chef sig med, at avisen kun har videreformidlet en mistanke - man har ikke selvstændigt beskyldt Michaelsen for at have været spion.

- Politiken har ikke udpeget Michaelsen som agent. Den mistanke, man omtaler, kommer fra Wegener Friis, siger advokat Tyge Trier, der forsvarer den tidligere chefredaktør, Bo Lidegaard.

- Vi har godtgjort, at der var et faktuelt grundlag for at skrive artiklen, fastslår Trier.

Hvis byretten dømmer Lidegaard, vil der være tale om en krænkelse af Menneskerettighedskonventionen, som beskytter ytrings- og informationsfriheden.

Det tæller også, at artiklen var afbalanceret og indeholdt forbehold, og at skribenten var i god tro.

Netop den førnævnte historiker Bent Jensen røbede som kilde overfor avisen, at Thomas Wegener Friis i al fortrolighed havde fortalt ham, at det var Michaelsen, han havde i tankerne.

Desuden fik Thomas Wegener Friis to muligheder for "at lægge historien ned", inden avisen gik i trykken. Men forskeren ville ikke afkræfte Politikens oplysninger om, at det var Michaelsen, han mistænkte.

Dommer Dorte Nørby afsiger dom 21. juni.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t