Københavns Politi var talstærkt til stede, da en adresse skulle ransages. Onsdag vil man ikke sige mere.
Københavns Politi gennemførte onsdag en større aktion ved Frederiksborgvej og Bispebjerg Parkallé.
Det oplyser vagtchef Henrik Svejstrup.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er derude, men jeg kan ikke sige, hvad det handler om, sagde han tidligere onsdag.
Politi rykkede ud til området i Emdrup klokken 12.15.
Ved 16-tiden er aktionen slut, men det betyder ikke, at offentligheden bliver meget klogere på, hvad den drejede sig om.
- Ransagning gennemført efter kendelse i en verserende sag. Ingen yderligere kommentarer, lyder den kortfattede besked fra ordensmagten på Twitter.