Annonce
112

Strid om ninja-støvler i sag om røveri hos milliardær

En færøsk mand afviser at kunne passe et par støvler, der er blevet brugt under røveri hos Coloplast-ejer.

- Den passer perfekt. Det er en størrelse 42.

Sådan siger en 36-årig færøsk mand triumferende, da han mandag middag poserer i et par støvler foran en dommer og to domsmænd ved Retten i Lyngby.

Da han få øjeblikke senere træder ned i en lignende støvle - blot to numre større - er oplevelsen en helt anden.

- Den glider frem og tilbage. Det er ikke en perfekt størrelse, fastslår den ranglede færing.

Det noget specielle optrin skyldes ikke, at manden er på jagt efter nye sko.

Derimod spiller et par såkaldte ninja-støvler en helt central rolle i en straffesag mod den 36-årige, der er tiltalt for et groft hjemmerøveri mod Coloplast-ejer Niels Peter Louis-Hansen, der 1. marts blev tvunget til at udlevere 2,5 millioner kroner.

Ved røveriet mod milliardæren var gerningsmanden iført en sort kampdragt, og efter røveriet fandt en politihund nær gerningsstedet et specielt sålaftryk fra en støvle i størrelse 44 med adskillelse mellem storetå og de øvrige tæer - en Ninja-tabi.

Det flugter ifølge anklagemyndigheden helt perfekt med, at den tiltalte inden røveriet havde købt sådan et par i størrelse 42, men at han kort efter fik dem byttet til et par i 44.

De svarer nemlig helt præcist til det sålaftryk, der blev fundet ved gerningsstedet, som anklageren også har medbragt et gipsaftryk af ved mandagens retsmøde.

Selve støvlerne er aldrig blevet fundet, men anklagemyndigheden har målt den tiltaltes fødder, og ifølge anklager Camilla Godfrey vil en størrelse 44 passe færingen perfekt. Men her er forsvaret altså uenig.

Det er dog langt fra kun støvlerne, der belaster den tiltalte.

Under ransagningen hos den 36-årige fandt politiet eksempelvis en fugtig sort trøje og sorte bukser, der svarer til hjemmerøverens påklædning. Politiet fandt også et klippekort, der var brugt til turen til og fra Vedbæk.

Hertil kommer, at politiet på en beslaglagt ekstern harddisk har fundet slettede dokumenter med oplysninger om Niels Peter Louis-Hansen, ligesom to breve på computeren svarer til dem, hjemmerøveren medbragte og tvang Coloplast-ejeren til at læse.

Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat