Annonce
112

Temaaften med politiet og kommune: Krig i Syrien lokker

Under overskriften "Når krigen lokker" inviterer Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og Frit Oplysningsforbund til en temaaften på torsdag om, hvorfor krigen i Syrien lokker danske unge til at tage af sted.

Målgruppen er selvfølgelig unge mænd, som leger med tanken om at drage til Syrien, men også forældre til unge i risikozonen må meget gerne dukke op, fortæller viceborgmester Rabih Azad-Ahmad (R).

- Der er nogle unge, der tror, at de selv kan redde verden, men det kan være ret farligt. Vi håber på, at arrangementet har en oplysende og en afskrækkende effekt, så færre unge vælger at tage til Syrien, siger Rabih Azad-Ahmad til Ritzau.

Til at oplyse om den helt konkrete fare ved at være i Syrien har Østjyllands Politi haft kontakt med unge mænd, som allerede har været i Syrien. De står ikke på programmet, men de har givet udtryk for, at de dukker op.

- Vi har været i kontakt med flere unge, som har været i Syrien, der siger, at de kommer til arrangementet, siger politikommissær Allan Aarslev, der er initiativtager til mødet.

Viceborgmester Rabih Azad-Ahmad erkender, at de unge, der overvejer at drage i krig, formentlig ikke dukker op til arrangementet. Derfor er det vigtigt, at forældrene kommer, så de kan få at vide, at de skal lede efter forandringer hos deres unge.

- Forældrene skal oplyse deres børn om faren ved at tage af sted og om lovgivningen. Men hvis ikke de unge lytter, så kan forældrene tage kontakt til myndighederne, fortæller Rabih Azad-Ahmad.

På mødet vil han opfordrer engagerede unge til at benytte de eksisterende muligheder inden for hjælpeorganisationer.

- Vi opfordrer til, at de unge, som vil gøre en forskel, bruger de etablerede hjælpeorganisationer. Der er ikke brug for flere krigere, der er krigere nok i Syrien, slutter viceborgmesteren.

Mindst 45 danskere er ifølge Politiets Efterretningstjeneste, PET, rejst til Syrien i løbet af det seneste halve år for at deltage i oprøret mod Assads styre.

PET vil også holde et oplæg ved arrangementet, der finder sted torsdag klokken 19-21 i Cafe Nicolaj på Vester Alle. Det er gratis og har plads til 150 personer.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t