Annonce
112

TikTok-manden idømmes forvaring for voldtægter og krænkelser

TikTok-manden er blandt andet skyldig i fem tilfælde af voldtægt og to voldtægter over for en mindreårig.

En 31-årig mand, kendt som TikTok-manden, idømmes forvaring for voldtægter og krænkelser, som er begået over en ti år lang periode.

Det har Københavns Byret afgjort fredag formiddag.

Den 31-årige Mikkel Bentsen sad roligt ved siden af sin forsvarer og lyttede til sin dom, der blev læst op af dommeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det samme kan man ikke sige om tilhørerne, der nærmest i kor udbrød et lettelsens suk.

En gjorde det så højlydt, at dommeren sendte kvinden uden for døren.

Sagen handler om, at manden fik kontakt til unge piger og kvinder på sociale medier. Han brugte blandt andet mediet TikTok, hvor han havde flere tusind følgere – deraf tilnavnet.

Han var tiltalt for 36 forskellige forhold, der indebar voldtægter, overgreb og krænkelser. Størstedelen fandt byretten bevist under skyldkendelsen den 26. maj.

Konkret fandt retten TikTok-manden skyldig i fem tilfælde af voldtægt, to voldtægter af en mindreårig og et voldtægtsforsøg.

Desuden er han skyldig i en særlig grov voldtægt samt et groft overgreb mod en mindreårig.

Sagens ofre var ifølge tiltalen fra 12 år til 28 år.

Episoderne strækker sig over en periode fra 2011 til 2021.

Hos politiet begyndte sagen dog først i maj 2021, da en advokat kom med en anmeldelse på vegne af en gruppe på mere end 50 piger og kvinder.

Forinden havde en kvinde oprettet en facebookgruppe, som skulle samle hans ofre.

I alt er 23 kvinder kommet med deres forklaring i løbet af en lang række retsmøder.

Det var et enigt nævningeting, som afsagde dommen. Det skyldes, at han vurderes at være særdeles farlig for sine omgivelser.

Forvaring minder om fængsel på livstid. Det er de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning.

Han har hele tiden nægtet sig skyldig i alle anklager, som handler om voldtægt og krænkelser.

Derfor kom det heller ikke som en overraskelse, at han inden fredagens retsmøde var blevet enig med sin forsvarer om at anke dommen.

/ritzau/

Annonce
112

55-årig anholdt: Sigtet for voldtægt af ung kvinde

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

112

55-årig anholdt: Sigtet for voldtægt af ung kvinde

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

"Det er det bedste vi har gjort" - nu vil direktøren have mere

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Vejret

Risiko for "eksplosivt vejr": "Vandbomber" over Lolland-Falster

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

Annonce
Annonce
Lolland

Akut opstået problem: "Det vil ske igen"

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt