Annonce
112

Tiltalte for dobbeltdrab afviser at være del af Dødspatruljen

Retten i Glostrup er mandag bevogtet af politi på grund af sagen om dobbeltdrabet i Herlev, hvor fem svenske mænd er tiltalt. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ifølge anklager var dobbeltdrab i Herlev del af svensk konflikt. To tiltalte nægter kendskab til svensk bande.

To svenske mænd på 19 og 20 år var mandag de første til at svare på senioranklager Rasmus Kim Petersens spørgsmål i Retten i Glostrup. Her begyndte sagen om skuddrabene på to unge mænd i Herlev sidste år.

Ligesom de tre andre tiltalte nægter de sig skyldige. Og de gør det begge klart, at de ikke vil tale om andre end dem selv.

- Jeg taler kun om mig selv, svarer den 19-årige via en svensk tolk, når anklageren flere gange forsøger at få ham til at tale om de andre tiltalte.

Hver af de tiltalte er flankeret af to politibetjente, og der er også ekstraordinært meget politi til stede. Desuden skal tilhørere igennem en ekstra sikkerhedskontrol for at komme ind i retssalen.

Ifølge tiltalen skød og dræbte de fem mænd to svenske mænd - en 21-årig og en 23-årig - 25. juni sidste år i Sennepshaven i Herlev. Ofrene sad i en bil sammen med en tredje mand. Det lykkedes ham at slippe væk i god behold.

Ifølge anklagemyndigheden blev drabene begået som led i en svensk bandekonflikt mellem Dødspatruljen og Shottaz fra det svensk-somaliske miljø i Stockholm-forstaden Rinkeby.

Tidligere er det kommet frem, at et af de to ofre skal have haft en ledende rolle i Shottaz.

Den 19-årige afviser dog at være medlem af Dødspatruljen.

- Kender du nogen personer, der er med i Dødspatruljen, vil anklageren vide.

- Det har jeg ikke noget at sige om, svarer den tiltalte.

Anklager Rasmus Kim Petersen viser dog et billede af den 19-årige fra Instagram sammen med fem andre.

I grundlovsforhøret i juli sidste år fortalte han, at to af dem på billedet var tilknyttet Dødspatruljen, men mandag svarer han, at han kun er i retten for at tale om sig selv.

Den 20-årige er også på billedet og bliver ligeledes spurgt til det.

- Jeg ved ikke noget om Dødspatruljen. Jeg kender til dem, fordi jeg har læst om dem i medierne. Men jeg kender ikke nogen af dem, siger han.

Den 19-årige nægter overhovedet at have været i Danmark, da drabene skete. Han fortæller dog, at han kørte i taxa fra Malmø til København sent om aftenen 25. juni 2019. Drabene skete allerede klokken 17.50 i Herlev.

Den forklaring kom han dog først med, et halvt år efter at han var blevet anholdt, fortæller anklageren.

- Det var første gang, jeg var i fængsel, jeg var uskyldig, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, siger den 19-årige.

Den 20-årige fortæller, at han var på Christiania og på netcafé den eftermiddag, det skete. På Christiania lånte han sin sko til en anden, som han ikke vil fortælle om.

- Jeg er ikke en, der sladrer, siger den 20-årige.

Skoene fra Adidas er interessante, fordi en af gerningsmændene, der ses på en video af en del skyderiet, har Adidas-sko på.

Den 20-åriges sko fandt politiet i en lejlighed i Aarhus, hvor en af de andre tiltalte blev anholdt. På skoene er fundet dna fra den 20-årige, 19-årige samt et af ofrene.

De tre andre tiltalte får mulighed for at forklare sig tirsdag.

  • Retten i Glostrup
    Retten i Glostrup er mandag bevogtet af politi på grund af sagen om dobbeltdrabet i Herlev, hvor fem svenske mænd er tiltalt. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing