Annonce
112

Tømrerlærling skal 16 år i fængsel for blodbad på byggeplads

Anklager havde krævet 28-årig straffet med fængsel på livstid for et drab og fire drabsforsøg.

En 28-årig tømrerlærling er torsdag af et nævningeting i Retten i Helsingør blevet idømt 16 års fængsel for et drab og fire drabsforsøg.

Tirsdag blev manden kendt skyldig, og torsdag kom straffen i sagen, som omkring 25 tilhørere og pårørende var mødt op i retten for at høre.

Dommere og nævninger var dog ikke enige om, hvordan den 28-årige skulle straffes. Ni af rettens stemmer pegede på fængsel i 16 år, mens de resterende tre anbefalede landets strengeste straf: fængsel på livstid.

Netop fængsel på livstid var den straf, anklager Margit Wegge havde krævet.

Det var 30. juni sidste år, at Thor Sørensen Skovbon gik amok med en lægtehammer på en byggeplads i Fredensborg.

En kollega blev dræbt og to andre alvorligt såret.

Efter overfaldene forlod lærlingen byggepladsen og fortsatte sine forbrydelser. På gaden overfaldt han en mand med hammeren og forlod stedet i den forurettedes sølvfarvede Mazda.

Da håndværkeren ankom til Slangerup i den stjålne bil, tvang han en kvinde til at stoppe sit køretøj.

Også hun blev slået i hovedet med hammeren, inden den nu dømte kastede hende i grøften og forsvandt i hendes bil.

Hvad der fik Thor Sørensen Skovbon til at gå amok med lægtehammeren, er uvist. Selv har han forklaret i retten, at han ikke kan huske hændelsen.

Forsvarer Poul Ege Poulsen har under sagen argumenteret for, at hans 28-årige klient var i en tilstand af sindssyge i gerningsøjeblikket.

Forsvareren har også blandt andet ifølge Sjællandske påpeget, at efterforskerne ikke havde været gode nok til at teste for stoffer i den 28-åriges blod - og dermed ikke har dokumenteret en mulig LSD-psykose i gerningsøjeblikket.

Men retten fandt altså ikke, at det var blevet godtgjort, at den dømte havde haft en psykose. Af den grund var han også egnet til at blive idømt en almindelig fængselsstraf.

Thor Sørensen Skovbon, der torsdag bar hat, mørk blazer og blå skjorte, udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke sagen til landsretten.

Ud over fængselsstraffen blev han dømt til at betale erstatninger til ofrene, hvor det højeste beløb lød på godt 400.000 kroner.

Lærlingen blev ud over drab og drabsforsøg også dømt for grov vold, hærværk og brugstyveri.

Annonce
112

Mentalerklæring: Stærkt seksuelt afvigende - svært perverteret

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj