OPDATERET: Et nedfaldet træ blokerede onsdag eftermiddag for trafikken i begge retninger på Gedser Landevej ud for Tangetvej ved Tjæreby, men cirka en time efter var vejbanerne igen ryddede.
Et træ skabte onsdag eftermiddag trafikkøer i begge retninger på Gedser Landevej mellem travbanen og selve Nykøbing. Træet havde nemlig lagt sig ned og blokerede dermed begge vejbaner.
Ved halv fire-tiden kunne lokalpolitiet i Nykøbing oplyse, at Falck var blevet tilkaldt, men havde på det tidspunkt ikke yderligere informationer om trafiksituationen.
Godt en halv time senere kunne vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi dog meddele, at bilerne igen havde fri passage, og at kun cykelstierne fortsat er spærret af rester fra træet.