Annonce
112

Transportfirma kan få millionstraf for chaufførudnyttelse

Kurt Beier Transport skal have konfiskeret penge fra udnyttelse af udenlandske chauffører, mener anklager.

Det var med løfter om gode arbejdsvilkår og indkvartering, at 30 filippinske og srilankanske lastbilchauffører i 2017 drog til Danmark for at arbejde for Kurt Beier Transport A/S.

Men virkeligheden, da chaufførerne kom til landet, var en helt anden, og mandag sidder to ejere af firmaet samt to ansatte tiltalt ved Retten i Søndeborg for på grov vis at have udnyttet chaufførerne.

De nægter sig alle skyldige.

Anklager Mads Bjerg Olesen kræver, at der skal konfiskeres knap 4,2 millioner kroner fra Kurt Beier Transport A/S. Det er det beløb, han mener, at transportfirmaet urimeligt har tjent på udnyttelsen.

Han peger på, at firmaet i perioden, hvor udnyttelsen skulle være sket, burde have udbetalt mere end 5,4 millioner kroner i løn. I realiteten har de kun udbetalt cirka 1,2 millioner kroner.

Det er en 40-årig mand, der er tiltalt for at få chaufførerne til Danmark.

Chaufførerne fik en ansættelseskontrakt med det polske selskab HBT Internationale Transporte. Firmaet er ejet af Kurt Beier Transport A/S og har samme direktør.

Derfor er det også anklagemyndighedens opfattelse, at chaufførerne reelt set har været ansat ved Kurt Beier Transport A/S i Danmark.

De blev indkvarteret i den danske by Padborg, der ligger ved grænsen til Tyskland.

Mads Bjerg Olesen fremviser under retsmødet billeder af chaufførernes boligforhold.

Her kan man se, at de boede under meget tætte forhold på sovesale, hvor de sov i køjesenge. Bad og toilet lå i en anden bygning, som man skulle igennem en gård for at tilgå.

Madlavningen foregik under åben himmel ved en primitiv køkkenstation langs en container. Der var også indrettet en opholdsstue med en lille sofa i en container bag i en lastbil.

De srilankanske chauffører blev lovet en løn på cirka 3278 kroner om måneden, mens de filippinske blev lovet 7280 kroner om måneden. Ifølge anklagemyndigheden har de dog reelt fået endnu mindre end det.

Ifølge anklageskriftet har chaufførerne også oplevet at skulle opholde sig i lastbilerne, mens deres kolleger kørte, uden at de måtte forlade bilen - det på trods af at de ikke fik løn på disse tidspunkter.

Forsvarsadvokat Anders Neméth, der repræsenterer en af selskabets direktører, mener, at chaufførerne slet ikke var ansat i Danmark, men i stedet i Polen, og at de som følge deraf er underlagt fælleseuropæiske arbejdsvilkår.

Han mener desuden, at der ikke er tale om udnyttelse af chaufførerne, fordi de ifølge ham er almindelige, velbegavede srilankanske og filippinske middelklasseborgere, der ikke har "handlet med hovedet under armen".

Ud over konfiskationen mener anklagemyndigheden, at de tiltalte skal dømmes efter straffelovens paragraf om grove åger, der kan give op til flere års fængsel.

Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen