Den danske regering har flere gange slået til lyd for, at Danmark skal være frontløber inden for plantebaserede fødevarer. I marts afsatte regeringen blandt andet 675 millioner kroner til en ny Plantefond.
Men med Ardos udmelding om at lukke for aktiviteterne i Danmark har produktionen af plantebaserede fødevarer lidt et knæk.
Det mener avlerne af dybfrostærter, som er chokerede over nyheden om, at Ardo vil lukke fabrikken i Orehoved på Nordfalster, hvilket betyder, at 54 ansatte bliver fyret.
- Vi er dybt frustrerede. Det er kommet som et stort chok for os, at Ardo lukker sin fabrik, siger Knud-Erik Clausen, formand for andelsselskabet Dybfrostærter amba.
Andelshaverne har på kontrakt med Ardo produceret, hvad der svarer til op mod ni millioner kilo dybfrostærter årligt.
- Vi var overbevist om, at vi var i et segment med at producere højaktuelle fødevarer, men må altså konstatere, at den produktion ikke skal foregå her i landet, siger Knud-Erik Clausen.
- Alle politikere taler jo om, at vi skal producere fødevarer direkte til forbrugerne, og vi har et produkt, der klimamæssigt og madspildsmæssigt er unikt, og vi ligger i det såkaldte ærtebælte med gode betingelser for dyrkning af ærter, så vi er fuldstændig uforstående over, at produktionen i Danmark skal lukke, fortsætter formanden for ærteavlerne.
Ingen alternativer
I år har avlerne dyrket cirka 1.600 hektar med ærter til dybfrost, hvoraf halvdelen er økologiske.
I år har 40 avlere dyrket ærter på kontrakt. Der er cirka 30 avlere er på Sjælland, og 10 på Lolland-Falster. Der er ingen avlere på Fyn og i Jylland.
Avlerne står nu i et dilemma, for der er ingen reelle alternativer for avlerne, når Ardo lukker ned til september næste år.
- Det er slut for nuværende. Der er ikke andre afsætningsmuligheder til dybfrostærter, for det, der er så unikt ved dybfrostærter, er, at der maksimalt må gå seks timer, fra de er høstet, til de skal være frosset ned, for at vitaminindholdet er intakt. Produktionsanlæg og avlerkreds skal være i nærområdet, siger Knud-Erik Clausen.
Braklægning et problem
Han mener, at den danske regering ikke er uden skyld i, at produktionen flytter ud af landet, da rammevilkårene ikke er i orden.
- Ardo stod foran en investering på 100 millioner kroner i fabriksanlægget i Orehoved, og så er det klart, at de ser på, hvor de bedste rammevilkår er, og det er så bare ikke i Danmark, siger han.
Knud-Erik Clausen, formand for andelsselskabet Dybfrostærter ambaArdo stod foran en investering på 100 millioner kroner i fabriksanlægget i Orehoved, og så er det klart, at de ser på, hvor de bedste rammevilkår er, og det er så bare ikke i Danmark.
Knud-Erik Clausen peger på, at den danske regering ikke har valgt at følge EU-kommissionens anbefaling om at udskyde kravet til at braklægge fire procent af landbrugsjorden fra 2023 til 2024 på grund af fødevarekrisen.
- Man beslutter helt egenrådigt som eneste land i hele Europa at påføre landbruget at tage fire procent af jorden ud. Sådan et signal ser en global fødevarevirksomhed som Ardo ind i, fortæller formanden for ærteavlerne.
Det kommer oven i, at ærteprisen de senere år ikke har kunnet matche prisen for alternative afgrøder, og i år manglede der derfor 400 hektar for at kunne køre en fuld produktion.
- Når vi så bliver pålagt at skulle finde fire procent at braklægge, så er det klart, at det bliver de afgrøder med den laveste indtægt, der bliver udfaset. Politikerne påstår, at det krav ikke har nogen indflydelse, men der hænger tingene altså anderledes sammen, siger Knud-Erik Clausen.