- Hvordan han har kunnet leve i det? Det forstår jeg ikke, siger udlejer.
AVNEDE - Vil I have mundbind på? Jeg har også vanter med til jer, hvis I skal røre ved noget, siger Poul Jacobsen hjælpsomt til undertegnede og fotografen.
Vi takker nej tak til mundbind, selvom lugten er så fæl, at fotografen nær kaster op ude på badeværelset.
- Hvis jeg havde skullet være der bare 10 sekunder mere ... siger han.
Sådan en lugt bremser mundbind ikke. Og vanter, også nej tak. Vi har ingen planer om at røre ved noget. Vi nøjes med at sætte vores fødder udvalgt og forsigtigt, mens vi bevæger os gennem huset, der er så ulækkert, at vi er rystede. Der er næsten ingen flader at træde på, hvor vi ikke træder på noget, og i løbet af få minutter kan undertegnende mærke, hvordan det begynder at krible i strømpebuksernes strik. Lus? Lopper?
Poul Jacobsen er også rystet.
- Der er også rodet hjemme hos mig, men det er kun papirer og bøger, siger han.
Men faktisk er han ikke kun rystet over, hvordan huset ser ud. Han er også rystet over, at lejeren bare er forsvundet uden et ord.
- Jeg har hjulpet ham med indkøb. Jeg har været i Lidl i Nakskov og hente hundemad til hans hund, og alligevel skrider han uden et ord. Det er for dårligt, siger han.
lÆS OGSÅ ARTIKLERNE: "Udlejer fik sit hus ødelagt" og kommunens kommentar i artiklen: "- Det er de sager, vi gerne vil have stoppet"