ANMELDELSE: JUBII FOR EN REVY

KARAKTER: SEKS STJERNER UD AF SEKS MULIGE.

Der sidder to sortklædte mænd ved et kridhvidt flygel på drejescenen på Nykøbing F. Teater. Det er revydirektør og kapelmester Mickey Pless og hans wingman, skuespiller og instruktør Rasmus Krogsgaard.

Firehændigt spiller de Bobby Darins smukke melodi til ”Kom og syng en enkelt sang”. Så smukt og samtidig så ”blæret”. For sammen er de to bagmændene bag årets Nykøbing Falster Revy, som de vil bilde os ind er enkel og lige ud ad landevejen. Men som denne anmelder ikke tøver med at betegne som den bedste, han nogensinde har set.

Er det nu ikke bare indbegrebet af lokal-patriotisme? Og hvor mange revyer har du i det hele taget set? Dertil kan jeg svare; jeg har set rigtig mange. Flere end de fleste. Men jeg har aldrig set en revy, som både er nyskabende og samtidig så tro mod traditionerne for en ægte dansk revy. Her er de gode musikalske numre. Her er den politiske satire, fald på halen-humoren, potpourrierne - og til overflod de eftertænksomme numre og den surrealistiske humor.

Min revygud, hvad vil du mere? Svaret er; intet. I sidste måned gav jeg Cirkusrevyen fem stjerner. Hvis jeg skal være tro mod min målestok, skal årets Nykøbing Falster Revy have syv stjerner. Hvilket ikke findes, så vi må ”nøjes” med seks store af slagsen.

Før Mickey Pless og Rasmus Krogsgaard spiller på flyglet som åbningsnummer i anden afdeling, har vi allerede set årets revy spille på alle tangenterne. Åbningsnummeret i første afdeling hylder den lokale revy gennem de 110 år, hvor der har været spillet revy i Nykøbing. 1912 var året, hvor Titanic gik ned med mus og mænd, men det var samtidig året, hvor Nykøbing fik sit sommerteater.

Her er gensyn med Liva Weel, Arthur Jensen og Ib Schönberg, som alle har befolket de skrå brædder på teatret. Vi mindes Sejr Volmer Sørensen og hans Revykøbing, Kaj Løvring og Grethe Sønck for at slutte af med Keld og Hilda og Flemming Krøll.

Første halvlegs første højdepunkt er Birthe Jønssons tekst til nummeret ”Ydmyghed” med musik af Pless og med Kristine Yde og Bente Eskesen i smuk sangduet. Hvor debutanten og veteranen så smukt synger os til overbevisningen om, at alder ingen hindring er, når bare man har klasse.

Hvad der herefter sker, er det mest deadpan revynummer set i umindelige tider. Troels Malling fortæller om sine senfølger fra corona i nummeret af samme navn. I sin egen tekst ender Troels Malling med at spise tapeter, fordi han ikke kan komme ud af sin lejlighed. Det er Troels Malling, det er ”Krysters Kartel”, og det er vanvittigt morsomt. Og så vender han ovenikøbet tilbage i anden afdeling med flere ”Senfølger”.

”Brev til Putin” er Rasmus Krogsgaards højt begavede tekst og samtidig en nyfortolkning af Osvald Helmuths legendariske ”Brev til Bulganin” fra Tivolirevyen i 1957. Her får vi serveret de eftertænksomme vitaminer, som vi også får af Bente Eskesen, som ømt fortolker Vase & Fuglsangs ”Et sårbart sind”. Om pigen, der bare ikke kan klare det hele - især ikke de ”sociale” medier. Det er i disse tekster, vi får de vitaminer med hjem, som ikke bare er det store grin. Og tak for det - tak for, at I tør!

”Længe leve kongehusene” er en varm parodi på det danske og det britiske kongehus, hvor Frederik og Charles venter på, at det bliver deres tur til at sidde på tronen. Parodien på kronprinsen, som konstant siger: ”Hva’ det hedder…” i alle sætninger, får dronning Margrethe til at fastslå: ”Når vi hører det, Frederik siger, går der nok nogle år, før vi abdicerer”.

Der er nummeret ”Stor rokade”, hvor der på melodien ”Stor skandale i familien” gøres rede for Mette Frederiksens mange regeringsrokader, som altid kommer på belejlige tidspunkter. Og så får vi ”Nyt fra Falster”, hvor de velkendte folkedansere fra tidligere Nykøbing-revyer hudfletter diverse lokale begivenheder, såsom pool-husene på Marielyst og cykling på diget.

Det hele sluttes af med et ABBA-potpourri i anledning af, at det er 50 år siden, den svenske supergruppe brød igennem lydmuren med ”Waterloo” ved det internationale melodigrandprix i 1972 i Brighton i England. ”Thank you for the music” synger de fem skuespillere samlet. Selv tak, siger vi ydmygt fra en af de bagerste pladser i teatret.

Det er en ualmindelig homogen gruppe, Mickey Pless har fået sammensat på scenen til årets revy. Debutanten Kristine Yde ikke alene synger godt, som vi på forhånd vidste, hun kunne. Hun er også stærk og skarp i afleveringen af sine replikker i de enkelte numre. Og Bente Eskesen viser os, at 73 år slet ikke er nogen hindring, når man som hende har revy rullende i årerne.

Gordon Kennedy er det solide anker, som kan bruges i sketch, men som også overbeviser med sine parodier, såsom i nummeret ”Monopoler”, hvor han nailer ”oraklerne” fra ”Mads og Monopolet” og ”Sara og Monopolet”. Og Troels Malling er vi en del, der bare ikke kan få nok af. Et dejligt gensyn med den stovte nordjyde.

Men ingen over og ingen ved siden af Rasmus Krogsgaard. Han instruerer, han har styr på det tekniske, han er musikalsk som bare fanden, han skriver begavede tekster, og hans timing er eminent i alle de numre, han medvirker i på scenen. Lige nu fremstår Rasmus Krogsgaard som Danmarks ukronede revykonge. Lad os håbe, at Mickey Pless formår at holde på ham også i de kommende år. For mig at se er han uerstattelig.