NYKØBING: Torsdag fik politiet to anmeldelser fra to ældre kvinder i Nykøbing, som begge var blevet ringet op af en mand, som sagde, han var fra Nordea.
Han fortalte, at deres konti var blevet hacket, og at der var stjålet et større beløb. Begge kvinder fattede i løbet af samtalen mistanke til manden og lagde på.
Derefter tjekkede de med deres pengeinstitut. Den pågældende mand fra "Nordea" ringede i øvrigt fra det samme telefonnummer - et uregistreret taletidskort.