Annonce
Inflation

BUTIKSCHEF: FOLK DROPPER DE DYRERE VARER OG KØBER VORES BILLIGSERIE

Forbrugerne besøger i højere grad end tidligere discountforretninger som Netto, når de handler. Prisstigninger får dem til at fylde kurvene med skarpe tilbud og billigere mærker, lyder det fra en del forbrugere - og en butikschef. Foto: Anders Knudsen
Vores indkøbsvaner har ændret sig markant på ganske få måneder, og forbrugerne planlægger nu i højere grad deres indkøb eller bukker sig ned til de laveste hylder. Sådan lyder det fra både butikschefer og fra kunderne selv.

De voldsomme prisstigninger på både fødevarer, brændstof og elektricitet kan blive en temmelig dyr omgang, hvis man ikke ændrer sin indkøbsadfærd. Det vælger mange forbrugere derfor at gøre.

Ved et spørgsmål fra Folketidende i en lokal Facebook-gruppe svarer en del personer, at de gennemlæser tilbudsaviser og handler ind flere steder for at få de billigste varer. Glennie Johansen svarer derudover, at hendes familie bruger app'en "Strømpriser" og dermed ved, hvornår det er billigst at tænde opvaskemaskinen.

Susanne Juul Nielsen spiser rugbrødsmadder til aftensmad og sparer på kødet. Det betyder, at hun også sparer strøm til madlavning, ligesom at opvaskemaskinen ikke skal køre så ofte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er jo helt grotesk, så dyrt det er blevet - øko-mælk til næsten 16 kroner. Jeg tror snart, at jeg køber min egen malkeko.

Charlotte B. Gade, forbruger

Nadja Elisabeth Koch går efter de billigere mærker og køber efter tilbud.

Og Michael Monberg går efter plantebaserede fødevarer, hvor priserne ikke er steget nær så meget. Eksempelvis skal man nu af med knap 32 kroner for en økologisk pakke Kærgaarden, imens den plantebaserede variant fra Naturli' koster 18,50 kroner.

Det kan altså være med til at spare familierne op til 35.000 kroner om året, lyder det fra cheføkonom ved Handelsbanken, Jes Asmussen, i et interview til TV2.

Mangel på brændstof

Krigen i Ukraine, et land, der jævnligt omtales som "Europas Kornkammer", er ifølge analytikere skyld i en del af prisstigningerne. Derudover spiller tørke, stigende energipriser og mangel på brændstof og gødning en rolle.

Inflation

  • I juni 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,2 procent i forhold til samme måned året før. I maj var den tilsvarende stigning 7,4 procent.
  • Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden februar 1983, hvor årsstigningen var 8,7 procent.
  • Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset.
  • Varer er i gennemsnit steget 12,7 procent det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden februar 1982, hvor årsstigningen var 13,2 procent.
  • Inden for varer er det i meget høj grad prisstigninger på fødevarer, el, brændstof og gas, der gør sig gældende i juni 2022.
  • I top fem finder man smør (31,8 procent stigning siden juni 2021), pastaprodukter og couscous (28 procent), margarine og andre animalske fedtstoffer (28 procent), okse- og kalvekød (27 procent) og frisk mælk (24 procent).
Danmarks Statistik

Alt dette påvirker leverandørerne i fødevareindustrien, hvor Kim Madsen, administrerende direktør for Lantmännen Cerealia, der blandt andet producerer mel, gryn og müsli, også må tage bestik af de ændrede indkøbsvaner. Han har udtalt følgende til Finans:

- Vi kan tydeligt mærke på salget, at forbrugerne reagerer på den høje inflation ved at vælge produkter til lavere priser. Det kommer til udtryk ved, at forbrugerne til en vis grad fravælger mærkevaren og i stedet køber detailkædernes egne mærker. Opgjort i mængder er vores salg stabilt, men det forskydes ned mod de billigere varianter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køber mere på tilbud

I Føtex Nykøbing Falster er det for butikschef Christian Thomsen "meget tydeligt", at kunderne vælger andre fødevarer.

- De dropper de dyrere varer og køber vores billigserie. Derudover vælger mange at købe svinekød frem for okse, og så køber de markant mere på tilbud.

Jeg har købt meget få ting, som ikke stod på min indkøbsliste! Jeg holder mig stadig inden for det budget, jeg havde, før alt steg. Jeg vil endda sige, at jeg sparer penge nu.

Marie-Louise Keis Jensen, forbruger

For at hjælpe kunderne forsøger personalet at gøre yderligere opmærksom på de billigere varer i sortimentet.

- Og så prøver vi også at gøre opmærksom på, at så meget sparer man altså ikke ved at skifte over til discountbutikkerne, tilføjer han.

Under coronanedlukningen var situationen en anden for butikkerne. Da man ikke kunne gå på restaurant, eksperimenterede folk med at lave mad i køkkenet, og de benyttede sig af lækre opskrifter med brug af gode specialiteter.

- Men det er stoppet, må jeg bare sige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rester får et nyt liv

Indtil priserne falder, deler lokale forbrugere gerne ud af deres nye indkøbsvaner.

De dropper de dyrere varer og køber vores billigserie. Derudover vælger mange at købe svinekød frem for okse, og så køber de markant mere på tilbud.

Christian Thomsen, butikschef, Føtex Nykøbing Falster

Sanne Langkjær Walther Hinsch forklarer, at hendes familie sørger for at undgå madspild og laver kedelige rester om til nye retter. Derudover har de skåret ned på oksekød.

- Det er simpelthen blevet for dyrt, siger hun.

Marie-Louise Keis Jensen handler også efter tilbuddene og undgår at besøge et supermarked, når hun er sulten.

- Jeg har købt meget få ting, som ikke stod på min indkøbsliste! Jeg holder mig stadig inden for det budget, jeg havde, før alt steg. Jeg vil endda sige, at jeg sparer penge nu.

Charlotte B. Gade laver så meget, hun selv kan komme til, for ikke at skulle købe.

- Men det er jo helt grotesk, så dyrt det er blevet - øko-mælk til næsten 16 kroner. Jeg tror snart, at jeg køber min egen malkeko.

  • Nyk Netto åbner 12
    Forbrugerne besøger i højere grad end tidligere discountforretninger som Netto, når de handler. Prisstigninger får dem til at fylde kurvene med skarpe tilbud og billigere mærker, lyder det fra en del forbrugere - og en butikschef. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing