Annonce
Folketingsvalg

CHOKERET OVER LOLLIKKERNES VALG

Valgkampen har givet Ditte Rust masser af erfaring, fortæller hun. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ditte Rust (V) blev ikke valgt og noterer sig, at flere lollikker stemte på Danmarksdemokraterne end på Venstre.

GULDBORGSUND: - Det er enormt ærgerligt. Ikke mindst for vores landsdel, fordi vi ser ind i, at vi slet ikke får en repræsentant fra den borgerlige fløj. Nu bliver det en kaffeklub kun for to. Det er trist for vores øer.

Sådan lyder det fra Ditte Rust, der var kandidat for Venstre i Guldborgsundkredsen. Hun tager dog skuffelsen med ro.

- Jeg er ikke chokeret over, at jeg ikke kommer ind. Man skulle være naiv for at tænke, at den var hjemme, og selvfølgelig har jeg været realistisk. Og det er nok nemmere at stå her dagen efter, når man ikke i forvejen var medlem af Folketinget, filosoferer hun og tilføjer, at valgkampen har givet hende enormt meget erfaring og et stort netværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I forhold til personlig udvikling har jeg fået enormt meget ud af valgkampen. Det har været fedt, og det bliver mærkeligt, at der nu bliver helt stille. Men nu har jeg en måned tilbage af min barsel, og det skal bare nydes fuldt ud, for det har selvfølgelig været hektisk. Nu skal vi hygge os den sidste måned, bemærker hun.

Ditte Rust fortæller, at kreds-foreningen skal mødes om en uges tid eller to for at evaluere valget. Og hun afviser ikke at stille op igen næste gang.

- Det kan meget vel være. Men det er ikke noget, jeg har lagt mig 100 procent fast på, og der kan ske meget på fire år. Men det er meget muligt, siger hun.

Ros til Ellemann

Når det ikke lykkedes at blive valgt, er en del af forklaringen, at Venstre gik markant tilbage. Men det får hende ikke til at kritisere den politiske linje eller lederskabet.

- Jeg synes, Venstre har gjort det enormt godt. Når man tænker på, hvilket parti Jakob Ellemann overtog, har han gjort det imponerende. Han har lagt en klar linje, og der er lavet så mange solide, gennemarbejdede udspil, siger hun og tilføjer, at der er kommet så mange udspil, at hun har skullet være på tæerne for at nå at sætte sig ind i dem, inden hun skulle ud til debatter.

At de mange udspil ikke kunne overbevise flere vælgere, får hende til at konstatere, at "sådan er politik også nogle gange".

- Til trods for at man har gjort en god indsats, er der noget udefrakommende, der påvirker resultatet. Men "det forenede Venstre" har gjort det fantastisk, siger hun med henvisning til, at Venstre, Moderaterne og Danmarksdemokraterne tilsammen har fået ganske mange stemmer.

Derfor ærgrer det hende, at Venstre blev spaltet i flere partier.

- Vi ville have langt større gennemslagskraft som ét stort parti, der kunne matche Socialdemokratiet. Og det kan godt undre mig, at Lars Løkke har fået så mange stemmer hernede, og at Danmarksdemokraterne på Lolland er større end Venstre. Det, synes jeg, er ret chokerende, når de ikke har lokale kandidater, der har markeret sig. Der er nogle vælgere, der ikke aner, hvad de har købt ind på, tænker jeg.

Det kan godt undre mig, at Lars Løkke har fået så mange stemmer hernede, og at Danmarksdemokraterne på Lolland er større end Venstre.

Ditte Rust, folketingskandidat

Ditte Rust tilføjer, at overraskelsen dog også kan være et opråb til hende selv og andre politikere.

- Os politikere er i en boble og følger med, men mange følger ikke med og er ligeglade med, hvad der sker. De vælger efter en mavefornemmelse. Og det er også demokratiet, konstaterer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Op på hesten igen

Når Ditte Rust evaluerer sin egen valgkamp, er hun godt tilfreds:

- Jeg synes, jeg har gjort, hvad jeg kunne og har lagt et godt stykke arbejde i kampagnen. Personligt er jeg tilfreds med det, jeg har opnået med den ballast og erfaring, det giver. Så er det bare op på hesten igen, og så arbejder vi for et bedre resultat næste gang.

  • NYK valgplakat
    Valgkampen har givet Ditte Rust masser af erfaring, fortæller hun. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen