Annonce
Tema

Da stormfloden var en nyhed

"Fra Sydfalster under stormfloden - Reddet i sidste øjeblik; kort efter skyllede husene bort." Sådan lyder den almindelige tekst til denne tegning, der stammer fra Illustreret Tidende.

Lolland-Falsters Stiftstidende (1835-1960) bragte nyheden, da stormfloden ramte i november 1872.

LOLLAND-FALSTER I den sidste måneds tid har vi bragt historier om stormfloden i 1872. Øjenvidneberetninger, som man kan finde dem i bøger.

Mindeartikler fra avisen, fortalt af folk, der selv var med. Endda en novelle, som samlede alle de stærkeste oplevelser i én historie.

Men hvordan var det, da det skete?

Folketidende var der ikke, vi kom først næste år.

Men Lolland-Falsters Stiftstidende (1835-1960) var der. Og der var postforbindelser hver dag, så avisens meddelere kunne sende deres beretninger til Nykøbing, hvor avisen blev trykt.

Stormfloden fandt sted onsdag 13. november. I dag bringer vi klip fra Stiftstidende torsdag 14. november, da stormfloden var i går.

De lokale nyheder begynder på forsiden i den tredje spalte, først med et guldbryllup i Branderslev. Men så kommer dagens nyt fra Stubbekøbing:

Stubbekøbing, den 13de novbr. Efter at det i går havde stormet temmelig stærkt af nord og bragt vandet til at stige betydeligt, er dette ved den tiltagende storm i nat og op ad dagen steget til en ukendt højde. Det er et sørgeligt syn at se al den ødelæggelse på havnen, hvor tømmer, både og alle mulige ruiner svømme mellem hinanden. I det øjeblik, vi nedskriver dette, går bølgerne med stærkt raseri henover havnepladsen, så at Toldboden og Havnehuset ligger som øer i havet og er afskårne fra forbindelse ad sædvanlig vej. Værst ser det ud ad Dosseringen, hvor de dejlige strandhaver frembyde et sørgeligt skue...

(-)

Nysted, den 13de novbr. Vi er i dag blevet ganske ualmindelig alarmerede, idet den orkanagtige storm med pålandsvind, der nu har raset i to dage, har bragt vandet til at stige til en højde, det ikke i mands minde har nået. Det er en fuldkommen oversvømmelse, idet Aalholm og de bygninger, som hører dertil, husene på Piledammen, samt de steder, der ligger langs spadserestien ved stranden, står under vand og er forladte af beboerne. Vandet gik ind ad vinduerne og flere måtte sejle bort fra deres døre, idet de lod deres ejendele i stikken.

(-)

Nykjøbing, den 14de novbr. Fra i tirsdag aftes indtil onsdag aften sent har der her raset en voldsom storm af nordost, efter hvilken der allerede spørges de sørgeligste ødelæggelser. At gaderne er oversåede med nedblæste tagsten, tagene har store gennembrud, plankeværker er omblæste og træer knækkede osv., er næppe værd at nævne ved siden af den skade, stormen har forårsaget ved at fremkalde et aldrig anet højvande og få søen til hjælper i ødelæggelsesværket. Her i byen gik vandet 4 á 6 fod over dagligt vande, bortførte tømmer og brædder fra tømmerpladser og værfter og trængte ind i flere huse, hvis beboere til dels måtte reddes med både,...

(-)

Men langt frygteligere har stormfloden raset sydligere på øen. Bøtø og en stor del af Sydfalster har været oversvømmede, idet vandet fra Østersøen brød tværs over Bøtø ind i Bøtønor og derfra over den sydlige del af Gedseroddes vestside ud i Guldborgsund. Flere gårde er nedfaldne, en del huse aldeles bortskyllede med deres beboere, ligesom også en mængde kreaturer er druknede. Mange beboere søgte op på lofterne, og da vandet nåede dem her, videre op på stængerne over de øverste bjælker. Fra Væggerløse, den sydligste by, vandet ikke overskyllede, hentedes der på vogne både her fra Nykøbing for at komme de ulykkelige til hjælp; men før vognene kunne nå derud, indtraf til dels mørket.

(-)

Mange mennesker savnes, og flere lig var til i morges allerede fundne. Strandinger har ligeledes fundet sted, men hvor mange, vides endnu ikke. De, man har opdaget, er skete helt oppe i landet; således står der et barkskib på Stouby Græsninger, og en jagt har stødt et hus bort, for selv at indtage dets plads. Så vidt man kan skønne, er begge skibe uden besætning.

(-)

Bøtø Nor er naturligvis fyldt, og hele den del af øen, der ligger syd for Væggerløse, var som ét hav. Kaptajn Clausens dæmninger ved Hasselø Nor holdt sig til klokken omtrent 3 i går eftermiddags, da vandet brød over Hasselø ind i noret og derefter indefra sprængte den søndre dæmning, hvorimod den vestre holdt. Gedesby siges at være delt i to dele ved en gennemskæring af odden her. Pålidelige oplysninger sydfra kunne vi først vente i aften.

(-)

Nordfra erfares, at havnedæmningen ved Orehoved er aldeles bortskyllet og havnen foreløbig ødelagt. Langs østkysten har Østersøen undergravet, nedbrudt og bortført hele partier af kysten; således er det bekendte, skønne sommer-udflugtssted "Sølyst", nær ved Korselitze, undergravet af søen og nedstyrtet, uagtet det lå på en temmelig høj banke over 40 alen fra den daglige vandlinje. En gård ved Tunderup, liggende over ¼ mil fra havet, men ved enge, der når ned til dette, var aldeles omflydt af vandet, der trængte ind i den.

(-)

Sønder Alslev, den 14de novbr. En voldsom stormflod har raset på østkysten af Falster. Det er ikke for meget sagt, når man siger, at Falster er blevet cirka 10 alen mindre langs den østlige kyst. Fra Sdr. Alslev og sydefter tør man driste sig til at sige, at ingen kender kysten mere.

(-)

Skjælby, den 13. novbr. Efter en orkanagtig storm af nordøst, som rasede det meste af natten, blev vi i formiddags forfærdede ved at se havet vælte sine skumklædte bølger ind over markerne. Floden kom med en voldsom magt og voksede med en foruroligende hastighed. Den største del af Skjælby Sogn blev oversvømmet med undtagelse af den bakke, hvorpå kirken og den egentlige by ligger. Når man fra denne højde eller fra Møllebakken så ud mod nordøst, nord og sydøst, opdagede øjet blot vand og toppe af piletræer. Omfanget af ulykken kan naturligvis i dette øjeblik ej angives. Nogle enkelte træk skal jeg dog tilføje: Rasmus Møllers store fæstegård i Fiskebæk er sporløst forsvunden, og besætningen gået under; familien blev reddet, dog manden selv først efter at have tilbragt det meste af dagen i et piletræ.

.
  • "Fra Sydfalster under stormfloden - Reddet i sidste øjeblik; kort efter skyllede husene bort." Sådan lyder den almindelige tekst til denne tegning, der stammer fra Illustreret Tidende.
  • .
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof