Annonce
Politik

DF-formand: Messerschmidts model for formandskab holder ikke

Morten Messerschmidt kan ikke blive formand med den model, som han har fremlagt ifølge afgående formand.

Som den hidtil eneste stiller Morten Messerschmidt op som formand for Dansk Folkeparti.

Men i praksis kan hans fremlagte model for formandskab ikke lade sig gøre inden valget til januar. Det siger den afgående formand, Kristian Thulesen Dahl, tirsdag til Ritzau inden et gruppemøde i partiet på Christiansborg.

- Formelt set kan den model ikke laves, som det er foreslået. Og det kan man ikke nå inden 23. januar.

- Det kan ikke finde sted inden for de regelsæt, der er nu, og de kan ikke nå at laves om inden 23. januar. Det er bare rent faktuelt, men de må selv redegøre for den model, siger han.

Formandsvalget er 23. januar i forbindelse med et ekstraordinært årsmøde. Indtil videre er det kun næstformand Morten Messerschmidt, som har meldt sit kandidatur.

Da han har en dom for misbrug af EU-midler og dokumentfalsk, stiller han op med Peter Kofod som næstformandskandidat. Hvis Messerschmidt også dømmes i landsretten, skal Kofod overtage posten som formand, er aftalen.

Men det kræver en ændring af vedtægterne, fordi Kofod ikke er medlem af Folketinget. Han er medlem af EU-Parlamentet og kan dermed ikke blive næstformand ifølge vedtægterne. Og dermed kan Kofod heller ikke automatisk afløse Messerschmidt som formand.

Thulesen afviser eventuelt at forlænge sin formandsperiode, så vedtægterne kan laves om på et årsmøde inden et formandsvalg.

- Nej, det ligger ikke i kortene, siger han.

Dansk Folkeparti har tabt fire valg i træk, hvoraf de tre var meget mærkbare. Derfor meldte Kristian Thulesen Dahl sin afgang dagen efter kommunalvalget i november.

Også løsgænger og folketingsmedlem Inger Støjberg er nævnt som en mulig formandskandidat. Men hun har en sag i Rigsretten, hvor hun risikerer at blive dømt, hvilket dog afklares i december inden deadline for formandskandidater.

Flere fremtrædende DF'ere har indirekte opfordret hende til at stille op, men hun har ikke villet forholde sig til det. Hvis hun stiller op, vil Messerschmidt trække sit kandidatur tilbage.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet