Annonce
Dølle

KLAR TIL BILLET-KAOS: "SMART TRICK" SKAL HJÆLPE ANJA PÅ VEJ

Klar til endnu en tur til damefrokost på Dølle
Vær klar foran din computer kl. 8 fredag morgen, hvis du vil med til den årlige damefrokost på Dølle.

Der er god grund til at sidde klar ved computeren kl. 08 fredag morgen d. 6. januar, hvis du vil være en del af den årlige damefrokost, der atter en gang spænder af i forbindelse med det store marked i Døllefjelde-Musse.

For det er nemlig kl. 08 fredag morgen, at billetsalget til damefrokosten åbner, og der er god grund til at være klar ved computeren, når tidspunktet nærmer sig.

Frokosten er, som navnet antyder, kun for kvinder, og billetterne bliver år for år revet væk af festglade kvinder, der er klar til at give den gas og feste om lørdagen på markedet i festteltet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af de kvinder, der sidder klar, når billetsalget åbner fredag morgen, er 37-årige Anja Gliese Larsen fra Eskilstrup. Hun skal for 10. gang på årets store marked i Døllefjelde-Musse, og hun har igen i år en stor bestilling med sig kl. 08.

32 kvinder skal hun nemlig skaffe billet til. Der er dog ingen nervøsitet at spore.

- Jeg tænker, at nu er det gået alle de andre år, så mon ikke det går igen. Jeg sidder i hvert fald klar og opdaterer på siden lidt i otte. Men selvfølgelig skal det stadig gå hurtigt. Jeg ved det selvfølgelig ikke, men min fornemmelse er, at man ikke skal vente mange minutter, hvis man vil sikre sig en billet, fortæller den garvede damefrokost-deltager.

Anja Gliese Larsen (th.) er efterhånden en rutineret damefrokost-deltager. Privatfoto

Hun har dog forberedt sig en lille smule på det eventuelle billet-kaos.

- Jeg har stået for at bestille billetter ni gange, så jeg har prøvet det mange gange før, men jeg sørger for at have to computere åbne samtidig. De er linet op, så jeg er sikker på at komme ind og kunne bestille billetterne, fortæller Anja Larsen om sit 'trick'.

- Hvorfor er det så fedt at tage af sted til damefrokosten år efter år?

- Vi er efterhånden mange mødre, der er af sted, så for os er det bare, at vi kan slippe hæmningerne for en stund. Børnene er parkeret andetsteds, hvor de har det godt, og så kan vi give den gas og have en fed aften, hvis det er det, man vil (damefrokosten varer fra 12-16, red.) .

- Vi plejer at leje en partybus, og vi kører omkring kl. 9.30 om morgenen, så vi er i rigtig godt humør, når vi kommer, og derfra tager man ansvaret for sig selv.., lyder det med et grin fra moren til to drenge.

- Det er sjovt hvert år, vi fester sammen med en masse andre kvinder og nyder dagen. Det er ikke altid, man får sagt de klogeste ting i sin firehestes brandert, men vi hygger os, og det er altid en oplevelse..

Er du kvinde, og vil du også med til damefrokosten lørdag d. 6. maj fra 12-16, så kan du tilmelde dig via dette link fra i morgen kl. 8. 

Her på Folketidende ønsker vi alle de billet-hungrende kvinder god fornøjelse i morgen tidlig.

Joey Moe har før underholdt til damefrokosten på Dølle
  • Klar til endnu en tur til damefrokost på Dølle
  • Anja Gliese Larsen (th.) er efterhånden en rutineret damefrokost-deltager. Privatfoto
  • Joey Moe har før underholdt til damefrokosten på Dølle
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet