Annonce
Erhverv

LOKAL FABRIK LUKKES – FYRINGER PÅ VEJ

Ærteproducenten Ardo vil lukke ned for aktiviteterne i Danmark og dermed også her i Orehoved, hvor 54 ansatte er beskæftiget. Foto: Anders Knudsen
54 medarbejdere på lokal fabrik står til at miste arbejdet, fordi det ifølge producenten ikke kan betale sig at investere i fabrikken.

Fabrikken i Orehoved modtog første ærtehøst den 25. juni 1986. Men snart er det slut med produktion af ærter i Danmark.

Den belgiske Ardo-koncern vil undersøge mulighederne for at lukke ned for produktionen i Danmark, sælge ud af bygningerne og reducere medarbejderstaben med 82 ansatte herhjemme.

Ardo A/S har cirka 110 ansatte og administrations- og lagerfaciliteter I Nyborg og produktion og pakkeri i Orehoved, hvor 54 af medarbejderne har deres daglige gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ærtesæsonen i Danmark er kort, den varer kun 6-8 uger, og høsten kan være uforudsigelig. Vores lokale fabrik i Orehoved er gammel og nedslidt, og ærtelinjen er nødt til at blive udskiftet. Anlægsinvesteringen ville være på mere end 100 millioner kroner for alt produktionsudstyr, hvilket er en væsentlig investering for en kort ærtesæson, siger Gabrielle Kalkwijk, administrerende direktør for Ardo, i en pressemeddelelse.

Ardo

  • Ardo A/S producerer og markedsfører dybfrosne grøntsager, frugt, bær og grønsagsbaserede retter, blandt andet under Frigodan-mærket.
  • Ardo har 110 ansatte i Danmark. De 54 i Orehoved og de resterende i Nyborg.
  • Ardo-gruppen er stiftet og ejet af den belgiske Haspeslagh-familie.
  • Ardo har 20 fabrikker i flere europæiske lande, blandt andet i Danmark, England, Holland, Frankrig, Portugal, Spanien, Belgien og Østrig. Hertil kommer yderligere 25 salgsselskaber.
  • Ardo A/S seneste årsregnskab fra 2020/2021 vister en omsætning på 470 millioner kroner og et årsresultat på 13,8 millioner kroner.

Der vil derfor nu blive taget skridt til at sælge bygningerne i begge byer og outsource lageraktiviteterne i Nyborg, så Ardo-koncernen fremover kun har salg, kundeservice, marketing og produktudvikling i Danmark.

Ardo A/S forventer at fortsætte aktiviteterne i Nyborg frem til marts 2023 og i Orehoved frem til september 2023.

Ardo A/S producerer og markedsfører en bred vifte af dybfrosne grøntsager, frugt, bær og grønsagsbaserede retter, blandt andet under Frigodan-mærket, og ærterne vil altså fremover kommer fra andre EU-lande. Ardo har 20 fabrikker i ni forskellige lande.

Drøftelser med ansatte

Fabrikschef i Orehoved, Marianne Tønder, ønsker ikke at udtale sig til Folketidende, men henviser til Anne-Mette Thomsen, som er sekretær i Ardo A/S.

- Det er et faktum, at den investering på over 100 millioner kroner ikke bliver gennemført, og som konsekvens af det, er der ingen produktion af ærter, og det resulterer i, at pakkeriet forventes at lukke ned omkring september til næste år, siger Anne-Mette Thomsen.

Det er et faktum, at den investering på over 100 millioner kroner ikke bliver gennemført.

Anne-Mette Thomsen, sekretær, Ardo A/S

Hun vil ikke udtale sig om, hvordan medarbejderstaben, som tæller både produktionsmedarbejdere og administrativt personale i Orehoved, har reageret på udmeldingen om nedlukningen af aktiviteterne i Danmark.

- Vi er nødt til at respektere, at i den her fase, som pågår nu, er der forhandlinger om Ardos intentioner med alle medarbejderrepræsentanter, og vi er nødt til at respektere, at det er en meget følsom periode for alle vores medarbejdere, siger Anne-Mette Thomsen.

Der vil være drøftelser med medarbejderrepræsentanter over de næste 14 dage.

- Det er helt klart, at det er en del af forhandlingerne at hjælpe vores medarbejdere videre så godt som muligt. Der findes jo outplacement-programmer, som vi skal drøfte. Det ligger os alle meget på sinde, siger Anne-Mette Thomsen.

  • ardo
    Ærteproducenten Ardo vil lukke ned for aktiviteterne i Danmark og dermed også her i Orehoved, hvor 54 ansatte er beskæftiget. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t