AFVÆRGEDE ALVORLIG KOLLISIONS-ULYKKE PÅ LOLLAND

MARIBO: - Jamen for helvede! Jeg har lige smidt bremsen. De sagde, at de havde sporspærring. Jeg var jo lige ved at køre ind i kranen eller den her gravemaskine!

Sådan lød det ophidset i radioen, da en lokomotivfører i et af Lokaltogs IC2-tog på Lollandsbanen 8. december 2021 talte med stationsbestyreren i Maribo.

Kort forinden havde toget, der med 70-80 passagerer om bord var på vej fra Nakskov mod Nykøbing, klokken 7.38 været tæt på at køre ind i en gravemaskine, der stod på sporet mellem Maribo og Sakskøbing.

Kun fordi lokomotivføreren reagerede hurtigt lykkedes det at undgå en ulykke.

Toget kørte med 100 kilometer i timen, da lokomotivføreren så gravemaskinen 300-400 meter længere fremme. Han aktiverede straks en farebremsning, og stoppede mindre end en meter fra gravemaskinen. En maskinfører i gravemaskinen sprang ud få sekunder før, og ingen kom til skade.

Men under lidt andre omstændigheder kunne der være sket en alvorlig ulykke. Det fremgår af en rapport fra Havarikommissionen, som har brugt det forgange år på at undersøge sagen og blandt andet interviewet de involverede og lyttet til optagelser af samtalen mellem lokomotivføreren og stationsbestyreren.

I rapporten, der netop er blevet offentliggjort, er et uddrag af samtalen gengivet (se faktaboksen), og her undskylder stationsbestyreren, at han er kommet til at spærre det forkerte spor.

Kommissionen konkluderer i rapporten, at nær-kollisionen skete, fordi toget fik tilladelse til at køre ud på banestykket Maribo-Sakskøbing, samtidig med at et arbejdshold fra Nordic Maskin & Rail på samme banestykke fik tilladelse til at køre gravemaskinen ud på sporet.

I sådan en situation skulle der være sørget for, at der ikke kunne gives signal til fremkørsel, men den hindring kom han til at placere på et forkert banestykke, nemlig det mellem Sakskøbing og Grænge. Derudover burde der også ude på stedet være brugt en kortslutningsstrop, men hverken stationsbestyreren eller arbejdslederen på stedet overholdt reglerne.

I rapportens konklusion står der blandt andet:

”Ved undladelse af brug af kortslutningsstrop (stedlig dækning) sættes de sikkerhedsmæssige barrierer, der skulle hindre hændelser (potentielle ulykker) i sådanne situationer, ud af kraft. Det synes at skyldes, at det var en kutyme for ikke at etablere og dække sporspærringer på den fri bane korrekt, der var en generel opfattelse blandt alle personalegrupper, at man kunne bruge det, men at man nødvendigvis ikke skulle. På baggrund af det oplyste var det mest udbredte, at det ikke blev anvendt. Den kutyme havde tilsyneladende også forplantet sig til planlagte sporspærringer, hvor der på udleverede sporspærringscirkulærer også fremgik, at der ikke skulle anvendes kortslutningsstropper.”

Videre konkluderer rapporten, at en række faktorer - herunder ændret køreplan, forsinkelser og udkald - medvirkede til, at stationsbestyreren mistede overblikket.

Samtidig påpeger rapporten, at den jernbanesikkerhedsplan, der gjaldt for græsslåning, beskæring og rensning af grøfter, var mere generel end specifikt udarbejdet i forhold til lige netop den gravemasikine, der blev brugt.

”Det kan ikke fastslås, at jernbanesikkerhedsplanen var medvirkende årsag til hændelsen, men Havarikommissionen finder det kritisabelt, at arbejdet blev iværksat, til trods for entreprenører og bygherre burde være vidende om, at jernbanesikkerhedsplanen var en generisk jernbanesikkerhedsplan frem for en jernbanesikkerhedsplan, der specifikt var dækkende for arbejdets udførelse”, lyder det også i konklusionen.