Annonce
Sport

NFH SÆLGER LANDSHOLDSSPILLER - AFLØSEREN FUNDET

Caroline Aar Jakobsen (rød) her i aktion for sin nuværende klub Byåsen. Til næste sæson spiller hun i den gule NFH-trøje. Foto: Ane Frosaker, Scanpix
Nikita van der Vliet sælges et år før kontraktudløb, men afløseren på stregspilspositionen er på plads.

NYKØBING: NFH siger farvel til den hollandske landsholdsspiller Nikita van der Vliet et år før kontraktudløb. Hun er blevet købt fri af en endnu unavngiven klub, men alle pile peger mod, at hun slutter sig til sin hollandske landsholdsveninde og tidligere NFH-spiller Dione Housheer i Odense.

Hun spiller dog den igangværende sæson færdig i NFH, hvor hun er førstevalg på stregspilspositionen.

- Jeg er rigtig ærgerlig over at miste Nikita og synes også, det er mindst et år for tidligt, at hun skifter, men sådan er gamet desværre. Vi har godt vidst i den sidste måneds tid, hvor det bar hen og har selvfølgelig sonderet markedet grundigt for en afløser, lyder det fra Jakob Larsen, der i samme åndedrag kan præsentere afløseren for Nikita van der Vliet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Nikita van der Vliet er i gang med sin sidste sæson i NFH. Arkivfoto: Ingrid Riis

Det bliver den 27-årige nordmand Caroline Aar Jakobsen, der spiller i den norske klub Byåsen hjemmehørende i Trondheim, der skal løfte arven efter Nikita van der Vliet, og det er NFH-træneren fuldstændig tryg ved.

- Vi har skrevet kontrakt med en erfaren, robust og holdbar stregspiller, der er en rigtig fighter og særdeles scoringssikker, lyder beskrivelsen fra Jakob Larsen, der sammenligner hende med den tidligere NFH-profil Anna Lagerquist.

- Hun kan dække et stort område i forsvaret, understreger Jakob Larsen, der også har hæftet sig ved Caroline Aar Jakobsens sikkerhed i afslutningerne i denne sæson.

46 gange har hun scoret i den norske liga for Byåsen på bare 49 afslutninger.

Caroline Aar Jakobsen, der er uddannet civiløkonom, har, ifølge Jakob Larsen, længe haft lyst til at prøve sig af udenfor den norske liga, og da hun fylder 28 år i næste uge, skulle det til at være for nordmanden.

- Det er en spiller, jeg har fulgt i noget tid, via mine norske kontakter, og jeg er helt sikker på, at hun kommer hertil med de rette værdier og passer ind i vores trup, siger Jakob Larsen, der helt bevist har valgt en spiller med noget erfaring bag sig.

- Det er en spiller, jeg har fulgt i noget tid, via mine norske kontakter, og jeg er helt sikker på, at hun kommer hertil med de rette værdier og passer ind i vores trup

NFH-træner Jakob Larsen

- Det handler om den rette sammensætning af truppen, og vi har masser af unge spillere, men vi skal også have nogle, der kan bevare roen, når det brænder på, og det er jeg helt sikker på, at Caroline kan, lyder det fra Jakob Larsen.

Landskampe for Norge er det dog ikke blevet til for Caroline Aar Jakobsen, der har nogle særdeles skrappe konkurrenter på stregspilspositionen i Maren Aardahl (Odense) og Vilde Mortensen Ingstad (Team Esbjerg).

- Konkurrencen er hård. De to er nogle af de bedste i verdenen på den position, så det lægger jeg ikke noget i, lyder det fra Jakob Larsen.

Caroline Aar Jakobsen har skrevet en to-årig kontrakt med NFH.

  • Flint Tonsberg v Byasen - Rema 1000 Leauge - Rema 1000 Arena, Tonsberg, Vestfold, Norway - 16 Jan 2022
    Caroline Aar Jakobsen (rød) her i aktion for sin nuværende klub Byåsen. Til næste sæson spiller hun i den gule NFH-trøje. Foto: Ane Frosaker, Scanpix
  • NFH
    Nikita van der Vliet er i gang med sin sidste sæson i NFH. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t