Politisk nybegynder er spidskandidat

LOLLAND Under navnet Nakskov Listen stiller udbryderne af Lokallisten Lolland og nye kandidater op til kommunalvalget til november.

Listenavnet har været i brug to gange før: Under besættelsen var det Nakskov Listen, også kaldt Johnsen-listen, med folk fra det dengang forbudte DKP, der satte sig på fire pladser i byrådet og var tæt på at vælte Socialdemokratiets flertal i 1943.

Det andet politiske udspil under navnet Nakskov Listen førte i 1997 til, at 83-års socialdemokratisk, enevældigt styre i Nakskov blev brudt, og SF'eren Flemming Bonne Hansen kunne sætte sig i borgmesterstolen med borgerlige stemmer i ryggen.

Den nyeste Nakskov Listen møder med en i politik spritny mand, Per Kim Nielsen, som spidskandidat:

- Min kone og jeg har snakket meget om de problemer, vi kunne se på Lolland, og om at der burde gøres noget, og partiprogrammet, som Nakskov Listen meldte ud, passede lige til mine tanker, fortæller Per Kim Nielsen.

- Og de andre fra listen blev så hurtigt enig om, at jeg skulle stå først på partilisten - for jeg kan snakke - og det er da meget sandsynligt, at jeg ruller ind i byrådet, lyder det fra den nye mand i politik.

Hvordan man gebærder sig i politik, har Per Kim Nielsen dog masser af erfaring med gennem sit 18 års virke for Kræftens Bekæmpelse, hvor han har overbevist folketingsmedlemmer, ministre og EU-parlamentarikere om vejen, der skal trædes for at få folk til at kvitte smøgerne.

For tre år siden flyttede han tilbage til Vestlolland med sin kone Joan og måtte undre sig over, at han synes, at borgerne fortsat ikke bliver hørt:

- Min far var bademester i Nakskov Svømmehal og fik kun jobbet, fordi han meldte sig ind i Socialdemokratiet og havde partibogen i orden. Det var et partistyre, der styrede udviklingen. Da jeg senere kom tilbage til Nakskov for at starte teknisk gymnasium, var det byens spidser udenfor byrådet, der bestemte: fagforeningsbosser, virksomhedsejere og andre stærke personligheder, og nu regnede jeg så med, at der var sket ændringer, men borgerne bliver fortsat ikke hørt.

- Nu er det borgmesteren, der bestemmer, og så sidder der en masse nikkedukker i byrådssalen, der ikke åbner deres mund. Den eneste, der bider fra sig, er Enhedslisten. Men selv om man har lavet en konstitueringsaftale, kan man altså godt diskutere de sager, man træffer beslutning om, siger Per Kim Nielsen.

Det er da udmærket, at vi får renoveret Axeltorv i Nakskov, men projektet skal have udspring i noget, borgerne ønsker. Man skal ikke smide et færdigt projekt i hovedet på folk, ligesom det i øvrigt nu sker med helhedsplanen i Kragenæs, lyder det.

- Borgerne skal med ind og definere behovet, før der laves udkast, og hvis tingene kommer tidligere i høring, vil der også blive færre utilfredse, og kommunen vil få en større opbakning til projekterne. Ændringer skal tilpasses behov og ønsker og ikke komme fra konsulenter og arkitekter, mener Per Kim Nielsen.

En eklatant mangel på borgerinddragelse mener spidskandidaten eksempelvis, der er i forbindelse med forslaget til Kommuneplan for Lolland Kommune frem til 2033.

- Planen har mange elementer, der får betydning for alle i kommunen og for, hvad der vil ske på de forskellige områder i kommunen frem til 2033. Den er i høring nu, og der var borgermøde for 14 dage siden i Rødby, hvor der kom 30. De 10 til 15 var fra kommunens administration, og borgmesteren selv sagde, at han ikke har læst hele planen.

De 600 sider skal vedtages til december, hvor planen så binder de kommende byråd op på det vedtagne. Kommuneplanen er et godt eksempel på, hvor kommunen laver en proces, hvor man er helt sikker på ikke at få nogle høringssvar - eller ganske få.

- Der kunne være massevis af diskussioner i de emner, der udstikkes rammer for, hvis man havde taget det gradvist op i god tid og sektor for sektor, påpeger Per Kim Nielsen.

I planen kan man blandt andet se, om man får en vindmølle i baghaven. Nakskov Listen vil rigtig gerne vedvarende energikilder, men de store vindmøller skal ud at stå på havbunden.

Da Per Kim Nielsen og hans kone Joan for tre år siden flyttede til det hvide hus i Gloslunde Gade, hvor der før har været posthus og senest frisør, engagerede de sig også i den helt lokale forening Kulturroen.

- Vi flyttede herned for at få fred og ro, og så slår pengene jo også længere til her. Vi ville gerne lære nogle at kende, og Joan startede i strikkeklubben, og vi meldte os til Kulturroen, hvor der den sidste torsdag i måneden er 40 til fællesspisning i konfirmandstuen.

- Men det kunne jo også have foregået på Dannelunde Skole i den tidligere sfo og børnehave - der bare står tom - hvis vi og andre havde fået lov til at bruge lokalerne.

- For det er altså vigtigt, at der er funktioner i lokalsamfundet, og kultur holder sammen på et samfund og skaber sammenhold, og så kan tilflytterne jo lære nogle at kende, og de ældre skal ikke sidde alene.

- Så i stedet for at borgerne får nej til deres forespørgsel - som vi ofte hører er tilfældet - vil Nakskov Listen sige: Lad os kigge på det og se, hvad vi kan gøre, lover Per Kim Nielsen.

- Min morfar, Hans Christian Rasmussen, var arbejdsløs arbejdsmand og sammen med min mormor, Anna Margrethe Rasmussen, der var kasserer i DKP, med til at lave oprør - eller revolution - i Nakskov i 1931. De stod ikke i første række, men gjorde med borgerne i Nakskov oprør mod bystyret og råbte "Rejs dig, Emil Koch."

- Måske skal vi igen til at råbe op og kræve demokrati. Nakskov Listen vil udvikle demokratiet sammen med alle borgerne og kan derfor kun opfordre vælgerne til at rejse sig og stemme, lyder det fra Per Kim Nielsen.

Emil Koch var havnearbejder og formand for arbejdsmændene i Nakskov og socialdemokratisk byrådsmedlem.

Emil Koch rejste sig og støttede de arbejdsløses krav til byrådet i februar 1931 og blev tiltalt ved Højesteret for at være anstifter, da arbejderne senere trodsede politiets forbud mod at gå i demonstration.

- Men i Nakskov Listen er vi altså hverken røde eller blå, skynder spidskandidaten sig at understrege.

- Det er sagerne, der vil afgøre, hvordan vi vil stemme.

Et andet vigtigt fokusområde for Nakskov Listen er, at kommunen, erhvervsvirksomheder, fagforeninger og erhvervsskolerne sætter sig ned sammen og får lavet en analyse af, hvilke uddannelser der bliver behov for, og begynder at uddanne.

For flere virksomheder er jo på vej, deriblandt et hvederaffinaderi med mange arbejdspladser og biogasanlægget i Abed.

- Celf har godkendelse til at starte uddannelsen til industritekniker, så den kan man hurtigt starte, og der vil også være praktikpladser og job til dem, der uddanner sig, uden at de behøver at rejse væk, fremhæver byrådskandidaten.

Noget, Lolland også mangler, er gode, offentlige transportmuligheder, især i landområderne.

- Lolland kan blive frikommune, og så kan vi lave vores eget bussystem, hvor der bruges mindre busser, og kørslen tilrettelægges i forhold til behov - og busserne må gerne være gratis, forklarer Per Kim Nielsen.