Annonce
Sport

Southgate vil have førstepladsen: Deler ikke landskampe ud

Harry Kane har døjet med et fodproblem, men er til rådighed mod Wales. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
England er næsten sikker på avancement ved VM, men der bliver ingen fribilletter i kampen mod Wales.

- Vi er i en stor turnering og kommer ikke til at dele landskampe ud.

England kommer formentlig til at hvile profiler mod Wales ved VM, men det bliver næppe i stor stil.

Det antydede landstræner Gareth Southgate på sit pressemøde forud for kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal balancere friskhed og stabilitet, som vi altid gør, når vi vælger et hold, siger Southgate ifølge Reuters.

Kun en Wales-sejr på mindst fire mål kan sende England ud af VM, så englænderne er ikke for alvor i farezonen. Men førstepladsen i gruppe B er til gengæld på spil, understreger Southgate.

- Vi har en chance for at vinde gruppen med et positivt resultat, så begge hold har meget på spil. Vi vælger et hold, vi tror, der kan vinde kampen.

For fire år siden ved VM i Rusland var England sikret avancement inden sidste gruppekamp mod Belgien. Southgate sparede otte spillere, tabte 0-1 og blev toer i gruppen efter belgierne.

Skaden var dog ikke værre, end at England spillede sig i semifinalerne ved at slå Colombia og Sverige, mens Belgien røg ud til Brasilien i kvartfinalerne.

Ifølge flere engelske medier står stortalentet Jude Bellingham til at få en pause på bænken til fordel for Liverpool-anfører Jordan Henderson.

Derudover er der ikke helt enighed om andre ændringer. Forsvarsspilleren Ben White er syg og utilgængelig som den eneste, afslører Southgate.

Angrebsstjernen Harry Kane har døjet med en mindre fodskade, men er klar.

- Han har trænet godt, og vi har alle til rådighed, hvilket gør beslutningerne vanskelige, men det er også det, man ønsker sig, siger den engelske landstræner.

England ved cirka en time før kickoff mod Wales, hvem der venter henholdsvis nummer et og to i gruppe B i ottendedelsfinalerne, når Holland, Ecuador og Senegal har fordelt de tilsvarende pladser i gruppe A.

Wales kan gå videre fra gruppen ved at slå England med fire mål eller med en sejr uanset størrelse, hvis USA og Iran spænder ben for hinanden og spiller uafgjort.

/ritzau/

  • FBL-EUR-ITA-ENG-NATIONS
    Harry Kane har døjet med et fodproblem, men er til rådighed mod Wales. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof