Annonce
Lolland

Stor glæde og stolthed: Specialskolelærer vandt undervisningspris

Jeanette Reynolds på scenen i Politikens Hus til overrækkelse af særprisen, som både tildeler hende æren, glæden og 25.000 kroner. Men størst af alt var nu indstillingen fra forældrene, fastholder hun. Privatfoto
Jeanette Reynolds, specialskolelærer i Autismeafdelingen under Specialskolen Lolland, vandt tirsdag aften en af Politikens undervisningspriser. - Hele min krop rystede af følelser under takketalen, fortæller hun dagen derpå.

HORSLUNDE: Først var hun blandt de 1.621 indstillede, dernæst blev hun udvalgt til at være en af de 16 nominerede, og til et prisshow tirsdag aften blev hun vinder af den ene af to særpriser sin kategori.

- Jeg er fyldt med stor glæde og stolthed over særprisen, fortæller Jeanette Reynolds, da Folketidende fanger hende dagen derpå i en pause mellem skole-hjem samtaler.

Berørt af filmklip

Men hun er også lidt omtumlet ovenpå den megen virak og de mange følelsesladede øjeblikke, der har været i den seneste tid: Overraskelsen, da en gruppe forældre overrakte hende indstillingen på skolen, wow-følelsen over, at et fagpanel bestående af eksperter og tidligere vindere nominerede hende og senest hæderen ved den stort anlagte prisfest.

- Det var et tip-top arrangement med lækker mad, godt lys, god musik, og hvor jeg så blev kaldt op til flotte, rosende ord fra Alexander von Ottingen, der er dr. pæd. og rektor på UC Syd, da han skulle fortælle, hvorfor jeg havde fået særprisen, fortæller hun helt overvældet og fortsætter:

- Jeg fik så to minutter til at holde en takketale, som jeg havde skrevet ned på forhånd. Jeg fik sagt det meste, men ikke det hele for min krop rystede af følelser.

Det skyldes dog ikke kun, at hun have fået særprisen. Men også at der til prisfesten blev vist en stribe filmklip, som satte fokus på børn, der ikke havde de rammer, de skulle have, fortæller hun. Det berørte nemlig deltagerne til prisfesten i en grad, så tårerne løb ned af kinderne på flere af dem.

- Der blev fældet mange tårer, og jeg kunne ligefrem mærke elektriciteten i at være så mange ildsjæle samlet, fortæller hun.

Jeanette Reynolds (til højre) havde taget to veninder med til prisfesten, her er hun med den ene af dem. Privatfoto
Artiklen fortsætter efter annoncen

Går efter tætte relationer

Selv havde hun også haft besøg af journalister fra Politiken, som havde optaget en video med hende, hvor hun skulle fortælle om, hvordan hun arbejder.

- Jeg synes jo ikke, at jeg gør noget speciel specielt, og det gør jeg så alligevel. Men jeg gør jo bare det, som jeg altid har gjort. Jeg går efter at lave tætte relationer, fortæller hun.

Jeg synes jo ikke, at jeg gør noget speciel specielt, og det gør jeg så alligevel.

Jeanette Reynolds, vinder af undervisningspris

Det er hun blandt andet lykkes med, når det gælder Maria Schouw Nielsens otteårige søn, Storm. Ifølge en artikel bragt i Politiken 16. maj har han fået halveret sit medicinindtag på grund af Jeanette Reynolds, ligesom han er gået fra at opfatte sig selv som "stupid" til at være "big brain".

Det var da også Maria Schouw Nielsen, der på vegne af gruppen af forældre i sin tid overrakte indstillingen med kram og blomster. Ligesom det var hjemme hos hende i Avnede, at gruppen af forældre bag indstillingen tirsdag aften var samlet for at følge prisfesten live via et link, de havde fået, netop fordi de stod bag indstillingen.

Gruppen af forældre bag indstillingen - Maria Schouw Nielsen, Rikke Østfeldt-Witt og Karen Esmark Larsen - samt i baggrunden Marias datter - fik anledning til at vifte med flagene hjemme i stuen i Avnede. Privatfoto

- Var der nogensinde tvivl? siger Maria Schouw Nielsen dagens derpå om tildelingen af særprisen og tilføjer:

- Hun var en stærk kandidat.

Blandt forældrene, der havde udstyret sig med flag, pizza og spændte forventninger i Maria Schouw Nielsens stue, var også Karen Esmark Larsen.

- Jeg synes, at det er så fedt, at hun har vundet særprisen. Jeanette er den første, der står op for vores børn, så hun har fortjent den, siger hun, også dagen derpå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formand ønsker tillykke

Thomas Østergaard (S), formand for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune, glæder sig også på Jeanette Reynolds vegne:

- Jeg vil ønske Jeanette et stort tillykke med prisen. Det er et flot skulderklap, som hun til fulde har fortjent. Jeg er meget stolt af, at vi i Specialskolen har dygtige pædagoger og lærere, der med stor ihærdighed og hjertet på rette sted forstår at gøre en forskel for de børn, som de arbejder med hver dag, udtaler han i en pressemeddelelse fra Lolland Kommune.

Kort om undervisningspriserne:

  • Politiken sætter med priserne fokus på de gode lærere og på den gode undervisning og hylder de lærere, der udfordrer og griber eleverne, får dem engageret og viser dem nye perspektiver.
  • Der uddeles en hovedpris på 75.000 kroner i hver af de tre kategorier grundskoler, erhvervsskoler og gymnasier. Derudover uddeles to særpriser på 25.000 kroner i hver kategori.
  • Priserne blev i år uddelt tirsdag 17. maj ved en prisfest i Politikens Hus.
  • Politikens Undervisningspris er støttet af Villum Fonden. Villum Fonden er en almennyttig fond stiftet i 1971, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland.
  • Jeanette Reynolds på scenen i Politikens Hus til overrækkelse af særprisen, som både tildeler hende æren, glæden og 25.000 kroner. Men størst af alt var nu indstillingen fra forældrene, fastholder hun. Privatfoto
  • Jeanette Reynolds (til højre) havde taget to veninder med til prisfesten, her er hun med den ene af dem. Privatfoto
  • Gruppen af forældre bag indstillingen - Maria Schouw Nielsen, Rikke Østfeldt-Witt og Karen Esmark Larsen - samt i baggrunden Marias datter - fik anledning til at vifte med flagene hjemme i stuen i Avnede. Privatfoto
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo