Annonce
Sport

Ishockeymænd kvaser Kasakhstan og får drømmestart på VM

Danmark var voldsomt overlegen i VM-premieren mod Kasakhstan. Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix
VM-debutanten Joachim Blichfeld scorede hattrick, da Danmark udspillede Kasakhstan og vandt 9-1.

Ishockeylandsholdet fortsætter, hvor det slap ved vinter-OL.

Et sprudlende dansk hold fik en kanonstart på VM med en 9-1-sejr over Kasakhstan i en kamp, hvor Danmark satte kursen med tre tidlige mål og derefter aldrig så sig tilbage.

Om cifrene så også er et udtryk for den virkelige styrkeforskel på verdensranglistens nummer 10 og 15 er nok tvivlsomt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men efter lørdagens opvisning kan man som minimum afblæse den smule nedrykningsfrygt, der altid sidder i et dansk VM-hold.

Der venter langt stærkere modstandere end Kasakhstan i de kommende uger. Men det danske hold beviste, at det trods markante afbud stadig har struktur og spillere med store individuelle kvaliteter.

Det gælder selvfølgelig især Nikolaj Ehlers, hvis ufattelige temposkift er et våben mod alle modstandere i verden.

Og det gælder også hans kædemakker Joachim Blichfeld, der med et forrygende hattrick viste sig som den måltyv, holdet har efterspurgt i Nicklas Jensens fravær.

Blichfeld fylder måske ikke så meget som Jensen i selve spillet. Men hans afslutningsevner og håndledssvirp har høj klasse.

Landstræner Heinz Ehlers vil også have noteret sig, at der var spillere fra den hjemlige liga i hovedrollerne, da premierenerverne blev banket væk med tre mål i løbet af 4 minutter og 51 sekunder.

I sin første VM-kamp i seks år skød Aalborgs Patrick Bjorkstrand festen i gang, da han fulgte op på en retur efter Mathias Baus forarbejde.

Kort efter fejrede Esbjerg-topscoreren Felix Scheel sin VM-debut ved at dreje pucken højt i nettet til 2-0.

Og åbningen på kampen gik fra fremragende til perfekt, da også det danske overtalsspil fik medvind i første hug.

Nikolaj Ehlers ødelagde kasakhernes forsvarsmur med en dræbende tværpasning. Joachim Blichfeld stod klar med sit imponerende håndled og høvlede smukt pucken helt op i målhjørnet.

At danskerne tabte lidt af initiativet i periodens slutning var til at leve med. Fra anden periodes start væltede angrebene nemlig igen ned mod kasakhernes bur.

Frederik Storm diskede op med et solomål, der også fik de neutrale tilskuere op af sæderne.

Og da den uheldige målmand Andrei Shutov forærede Julian Jakobsen et mål i Jakobsens 200. landskamp, forsvandt kasakhernes sidste modstandskraft.

Det gjorde danskernes målhunger til gengæld ikke, og Ehlers og Blichfeld opførte en kopi af 3-0-målet til Danmarks sjette scoring. Da var der stadig en halv kamp igen.

Oliver Larsen afsluttede midterperioden ved at udnytte en helt fri skudchance, og derefter var spørgsmålet kun, om danskerne kunne overgå rekordsejren på 9-0 over Storbritannien ved VM for tre år siden.

Rekorden rykkede helt tæt på med Peter Regins mål til 8-0 efter Oliver Lauridsens sjældne solomål.

Dagens dansker var og blev dog Joachim Blichfeld. Midt i tredje periode scorede San José-spilleren sit tredje overtalsmål med endnu et lynende svirp.

Selv om publikum råbte på mål nummer ti, tog danskerne den med ro i slutfasen.

Man havde ikke indtryk af, at de ville ofre kræfter på en helhjertet rekordjagt, og det kan der være masser af fornuft i.

Men en velspillende Sebastian Dahm kunne nok godt have undværet den unødvendige reducering, der kom i næstsidste minut trods dansk overtal.

Søndag aften venter Schweiz i en langt sværere opgave.

/ritzau/

  • Finland Hockey Worlds
    Danmark var voldsomt overlegen i VM-premieren mod Kasakhstan. Foto: Martin Meissner/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo