Annonce
Bolig og livsstil

Abonnement på sokker og barbergrej: Smart eller ej?

Salget af fysiske produkter via faste leveringer vinder hastigt frem både herhjemme og i udlandet. Foto: Free/Colourbox

Du sparer tid ved at tegne abonnement på alt fra dyrefoder til tandbørster, men det kan også gøre dig mindre kritisk over for prisen, siger eksperter.

I stedet for at løbe ned i supermarkedet hver anden dag for at købe ind, vælger vi i stigende grad at købe madvarer, barbergrej, sokker, dyrefoder og tandbørster på abonnement, skriver Finans.

Men der kan både være fordele og ulemper ved at tegne abonnement på dagligdagsvarer.

En oplagt fordel er, at det sparer tid, siger Dorte Wimmer, forbrugerekspert hos konsulentvirksomheden Retail Institute Scandinavia.

- Det sparer tid, fordi man én gang for alle træffer en beslutning om, at man vil abonnere på et produkt, og så behøver man ikke beslutte sig mere, siger hun.

For eksempel kan man abonnere på barbergrej, så man hver måned får tilsendt fire barberblade for 69 kroner inklusiv fragt.

Omvendt kan den kontinuerlige leverance betyde, at man får for vane altid at få sine varer det samme sted fra, siger Mogens Bjerre, der forsker i forbrugeradfærd på CBS - og at man dermed stopper med at orientere sig efter bedre tilbud på markedet.

- Det er ikke udtryk for en stærk loyalitet, men for en dovenskab, en ligegyldighed eller et udtryk for, at man ikke længere vil bruge tid på at undersøge alternativerne, siger han.

Også Ilyas Dogru, politisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk, advarer mod at stirre sig blind på det abonnement, man har tegnet.

- Det kan jo være, der kommer bedre tilbud i de fysiske butikker. Men det kan man have tendens til at glemme, fordi man allerede får sine varer leveret fra et bestemt sted, siger han.

Når det kommer til måltidskasser er forbrugerne dog mere villige til at skifte leverandør, viser undersøgelser fra Retail Institute Scandinavia.

Og noget af det, forbrugerne oplever som en fordel ved for eksempel måltidskasser, er, at vi bliver inspirerede, siger Dorte Wimmer.

- Måltidskasser har stor fremgang, fordi de hjælper os med at spare tid, men også giver variation, så vi kommer ud af rokaden af endeløse hverdagsretter, siger hun.

Der findes også virksomheder som - lidt a la måltidskasser - tilbyder, at man kan få tilsendt prøver på forskellige plejeprodukter hver måned.

Men abonnementsordninger betinger, at du kender dit behov nogenlunde præcist, så du ikke kommer til betale for noget, du alligevel ikke får brugt, siger Ilyas Dogru fra Forbrugerrådet Tænk. Han anbefaler, at du går dine abonnementer igennem hvert halve år.

- Det er fint at abonnere, hvis man kan få en betydelig besparelse eller sparer tid i hverdagen, men hvis man ender med 20 par uåbnede sokker i skabet, så er det måske ikke en god løsning, siger han.

Endelig er det vigtigt at holde sig for øje, at vi generelt bliver mindre opmærksomme på prisen, når vi betaler et mindre beløb hver måned i modsætning til et større beløb hvert år, siger Mogens Bjerre.

- Når du får spredt betalingen ud i mindre enheder, så bliver du langt mindre tilbøjelig til at stoppe op og tænke over, om du rent faktisk vil betale så meget for et produkt, end hvis du får det store beløb klasket i hovedet, siger han.

Fakta: Før du tegner et abonnement

- Læs altid vilkårene grundigt igennem.

- Tjek især vilkår for opsigelse af abonnementet.

- Vær opmærksom på prøvepakker. Ofte er det sådan, at du med bestillingen af en prøvepakke, faktisk tegner et abonnement, som indebærer løbende levering.

- Når du tegner et abonnement på nettet, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.

Kilde: forbrug.dk.

  • Pakke, post, æske, kasse
    Salget af fysiske produkter via faste leveringer vinder hastigt frem både herhjemme og i udlandet. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"