Annonce
Bolig og livsstil

Anmeldere roser ny bog fra Obama og Springsteen

Bruce Springsteen og Barack Obama har netop udgivet bogen "Renegades: Born in the USA". I 2016 fik verdensstjernen tildelt Presidential Medal of Freedom - den højeste udmærkelse til civilpersoner i USA - af Barack Obama, der var præsident på dette tidspunkt Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Bruce Springsteen og Barack Obamas nye bog er "værd at opleve på egen hånd", skriver anmelder.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og verdensstjernen Bruce Springsteens nye bog får roser med på vejen af udenlandske anmeldere.

Anmelderen fra det amerikanske nyhedsbureau AP kalder bogen, der har titlen "Renegades: Born in the USA", menneskelig, sårbar, intelligent og passioneret.

- Uanset om du er fan af The Boss (Bruce Springsteen, red.) eller USA's 44. præsident, eller du bare er nysgerrig på to fyre, hvis navne har gennemslagskraft, er "Renegades" værd at opleve på egen hånd, skriver AP's anmelder, Donna Edwards.

Hun skriver også, at præsidenten og rockmusikeren "beundrer deres land, mens de reflekterer over dets mangler og kommer stadig ud på den anden side med en følelse af patriotisme".

Imens kvitterer anmelder Neil McCormick fra den britiske avis The Telegraph med tre ud af fem stjerner.

- Hvis du er en beundrer af disse to individer, er der meget at nyde, som de graver ind i et emne, der har lagt grunden for deres meget forskellige karrierer: kløften mellem den glødende drøm og revnede virkelighed i den såkaldte amerikanske drøm, skriver anmelderen.

Bogen, der er udkommet tirsdag, indeholder samtaler mellem de to venner om blandt andet livet og deres kærlighed til USA "med alle dets udfordringer og modsætninger," fremgår det på Bruce Springsteens officielle hjemmeside.

Den byder også på fotografier samt "hidtil uset arkivmateriale" med Springsteens håndskrevne sangtekster og den tidligere præsidents taler med annoteringer.

Springsteen og Obama har i forvejen en podcast af samme navn på musiktjenesten Spotify, og bogen skildrer netop de samtaler, som begyndte i denne podcast, lyder det.

Barack Obama vandt præsidentvalget i 2008 og blev genvalgt i 2012, mens Bruce Springsteen er kendt for megahits såsom "Born in the USA", "Hungry Heart" og "Born to Run".

I 2016 tildelte Obama Springsteen Presidential Medal of Freedom - den højeste udmærkelse til civilpersoner i USA.

  • Obama Honors 21 Americans With Presidential Medal of Freedom
    Bruce Springsteen og Barack Obama har netop udgivet bogen "Renegades: Born in the USA". I 2016 fik verdensstjernen tildelt Presidential Medal of Freedom - den højeste udmærkelse til civilpersoner i USA - af Barack Obama, der var præsident på dette tidspunkt Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd på motorcykel tæskede 60-årig

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Guldborgsund

Claus og Villa Marina nærmer sig målstregen

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Annonce
Annonce
Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million