Annonce
Bolig og livsstil

Aretha Franklin modtager Pulitzer for sit bidrag til musikken

Dronningen af soul, Aretha Franklin, døde som 76-årig i august sidste år. Mandag modtog hun en æres-Pulitzer for sit uudslettelige bidrag til amerikansk musik og kultur. (Arkivfoto) Foto: Eric Thayer/Reuters

Den afdøde soulsangerinde Aretha Franklin får en ærespris for sit bidrag til amerikansk musik og kultur.

Selv efter sin død får Aretha Franklin stadig masser af R-E-S-P-E-C-T.

Dronningen af soul har således mandag modtaget en æres-Pulitzer for sit uudslettelige bidrag til amerikansk musik og kultur i mere end fem årtier.

Det oplyser bestyrelsen bag den amerikanske journalistik-, litteratur- og musikpris Pulitzer, der uddeles hvert år.

76-årige Aretha Franklin døde i sit hjem i Detroit 16. august sidste år efter længere tids sygdom. Hun led af kræft i bugspytkirtlen.

Blandt hendes meget kendte sange er "Respect", "I say a Little Prayer" og "Chain of Fools".

Undervejs i sin karriere modtog hun 18 Grammys og 25 guldplader.

På højdepunktet i sin karriere vekslede hun ubesværet mellem gospel og rhytm and blues og slog let over i jazz og pop.

Hun blev i ordets sande betydning et amerikansk ikon og er af Rolling Stone Magazine blevet kåret til rockhistoriens største stemme baseret på vurderinger fra en lang række af hendes anerkendte kolleger.

Da Barack Obama i januar 2009 blev taget i ed som USA's første sorte præsident foran flere end en million tilhørere på The Mall i Washington, sang hun efter ønske fra Obama "My Country Tis of Thee".

Symbolikken i at have en sort sanger og en sort præsident på podiet foran USA's kongres stod klart for de fleste.

Senest i 2010 tildelte bestyrelsen bag Pulitzer en ærespris til Hans Williams, countrylegenden, der døde i 1953.

Pulitzerprisen, der administreres af Columbia University i New York City, blev stiftet af den ungarsk-amerikanske journalist og avisudgiver Joseph Pulitzer og blev første gang uddelt i 1917.

Prisen er en af de mest prestigefyldte i amerikansk kulturliv.

Inden for det journalistiske felt går prisen i år til The Wall Street Journal, der modtager den for bedste nationale journalistik.

Det gør den for sine afsløringer af bestikkelse af to kvinder under præsidentvalgkampen i USA. Kvinderne hævdede at have haft affærer med Donald Trump.

Den lokale avis Sun-Sentinel i det sydlige Florida modtager prisen for bedste public service for sin dækning af fejl begået af skole og myndigheder før og efter masseskyderiet på Stoneman Douglas High School i Parkland, Florida, i februar 2018.

  • FILE PHOTO: Singer Aretha Franklin performs at the Candie''s Foundation 10th anniversary Event to Prevent benefit New York
    Dronningen af soul, Aretha Franklin, døde som 76-årig i august sidste år. Mandag modtog hun en æres-Pulitzer for sit uudslettelige bidrag til amerikansk musik og kultur. (Arkivfoto) Foto: Eric Thayer/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag