Annonce
Bolig og livsstil

Bakteriebomber: Fem steder du glemmer at rengøre

Du kan skolde din klud i løbet af dagen, sådan som husmødrene gjorde i gamle dage, siger Lars Münter, som er sekretariatschef hos Rådet for Bedre Hygiejne. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Der hober sig snavs og bakterier op de steder, som mange forskellige fingre kommer forbi. Så husk at give dem en ekstra tur.

Vi spritter og vasker hænder i et væk. Og hjemmet får også en ordentlig omgang.

Men der er en række steder, der har det med at snige sig uden om selv det mest krakilske rengøringsblik.

Og særligt de steder, hvor manges fingre er forbi, skal du sørge for at give en overhaling - regelmæssigt.

1) Elektronik

Louise Grønhøj er rengøringsekspert og indehaver af basicclean.dk. Og hun råder dig til at tænke over, hvilke ting I deler i hjemmet.

- Den sikre vinder er elektronik. Telefon, tablet, computer, tv. Det er helt klart bakteriebomber, siger hun og fortsætter:

- Tør dem over med en fugtig klud. Eller brug et produkt til desinfektion af overflader. Man skal selvfølgelig kigge på manualen, men de fleste elektroniske produkter tåler en fugtig overtørring. Eventuelt med en smule flydende håndopvaskemiddel.

2) Stikkontakter og dørhåndtag

Og vi bliver ved de steder, hvor den ene efter den anden sætter sine aftryk, nemlig kontakter og håndtag.

- Vi går ind ad den samme hoveddør, bruger det samme toilet, tænder lyset på den samme kontakt, siger Louise Grønhøj og videre:

- Man kan minimere meget med en fugtig overtørring. Eller ved at spraye lidt overfladedesinfektionsmiddel på en mikrofiberklud. Det indeholder sprit, der fjerner bakterier, men også vira.

3) Køkken og karklude

Din karklud bliver en tikkende bakteriebombe, hvis du bruger den til fødevarer, og så lader den ligge i en lille bunke ved siden af vandhanen.

- Så ligger den der ved stuetemperatur og giver bakterierne de optimale vækstbetingelser, fortæller Louise Grønhøj.

- Vil man minimere det, skal den skylles godt igennem efter brug og hænges til tørre foldet ud eksempelvis over en vandhane.

Derudover skal du huske at skifte den dagligt eller efter behov.

- Husk også at rengøre køleskabshåndtaget, siger Lars Münter, som er sekretariatschef hos Rådet for Bedre Hygiejne.

- Du rører det måske under fødevareforberedelse med hænder, der ikke er helt rene. Du tager også i køleskabshåndtaget, inden du håndterer pålæg, som skal spises uden opvarmning. Og hele familien er forbi håndtaget, siger han.

4) Vandhanen

Og nu vi er i køkkenet, så skal du ikke tænke på din vandhane som et rent sted.

- Man går ofte derhen med beskidte hænder, tænder, vasker hænderne og slukker med de rene hænder. Men vandhanen er jo beskidt.

- Så du skal ikke betragte den som ren. Og du skal huske at rengøre den tit, siger Lars Münter.

5) Puder, tæpper, plaider.

I mange hjem er der en del pyntegenstande, der går under radaren.

- Vi ligger og putter os i tæpper og puder i sofaen. Man sveder i det og hoster, mens man ser fjernsyn. Der kan også gemme sig husstøvmider.

- Pyntepuderne har ofte haft betrækket på i 100 år og en madpakke, inden det bliver vasket. Men de er jo ikke fri for host og savl, siger Louise Grønhøj.

/ritzau fokus/

  • Danskerne bager og gør rent - corona ændrer danskernes indkøbsmønstre
    Du kan skolde din klud i løbet af dagen, sådan som husmødrene gjorde i gamle dage, siger Lars Münter, som er sekretariatschef hos Rådet for Bedre Hygiejne. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t