Annonce
Bolig og livsstil

Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen er død

Billedhugger Jørgen Haugen Sørensen er gået bort, 87 år gammel. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I sit hjem i Italien er Jørgen Haugen Sørensen, der er blandt de største danske billedhuggere, sovet ind.

Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen er død - 87 år gammel. Han sov stille ind i den italienske by Pietrasanta, der er kendt for sin marmor, torsdag morgen.

Det oplyser tidligere direktør for Bornholms Kunstmuseum Lars Kjærulf Møller på vegne af familien.

Jørgen Haugen Sørensen havde sin debut i 1954 på Charlottenborg og har siden da været en aktiv og betydningsfuld dansk kunster.

Gennem sine mange aktive årtier arbejdede han med en lang række materialer, men er bedst kendt for sine skulpturer i ler.

- Med leret kan man øjeblikkeligt nå frem til en form, ens handlinger er umiddelbart synlige. Jeg kan lade mine hænder følge øjet, til et direkte aftryk i leret, ud fra det rum jeg befinder mig i her og nu, sagde han i 1996 ifølge en biografi på hans hjemmeside af Per Hovdenakk.

Før det har Jørgen Haugen Sørensen lavet en stribe kendte værker, der er kendetegnet for deres store og bastante stil.

I Danmark står han blandt andet bag skulpturen "Huset der regner", der pryder Sankt Hans Torv i København, Ikast-stenen fra Frisenborgparken og den gruppe af hvide, forvredne figurer, der stod foran hovedindgangen på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.

Allerede tidligt i sin karriere flyttede Jørgen Haugen Sørensen til Paris, hvor han var en aktiv del af byens kunstneriske opblomstring i 1960'erne.

Siden da flyttede han til Pietrasanta nord for Pisa ud til det Liguriske Hav. Pietrasanta tiltrak mange kunstnere i 1970'erne, men har grundet sin marmorproduktion i langt længere tid været kendt blandt billedhuggere.

Her slog han sig ned og fortsatte sit virke. Fra 1990'erne som beskrevet meget i form af lerskulpturer af aparte motiver som groteske menneskefigurer med svinehoveder.

- Jørgen Haugen Sørensen har fortalt sin sidste historie, men hans værk lever videre og minder os om den menneskelige dårskab, som han med en pessimistisk, mørk, men kærlig humor stillede frem for os, skriver Lars Kjærulf Møller.

Jørgen Haugen Sørensen, der var aktiv til det sidste, efterlader sig sin kone og fire børn.

Sankt Hans Torv på Nørrebro i København med Jørgen Haugen Sørensen's skulptur "Huset der regner". Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
Skulpturen "Huset der regner" af kunstneren Jørgen Haugen Sørensen fra 1993 står på Sankt Hans Torv på Nørrebro. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
  • Jørgen Haugen Sørensen
    Billedhugger Jørgen Haugen Sørensen er gået bort, 87 år gammel. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • SANKT HANS TORV, HUSET DER REGNER
    Sankt Hans Torv på Nørrebro i København med Jørgen Haugen Sørensen's skulptur "Huset der regner". Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
  • Huset der regner
    Skulpturen "Huset der regner" af kunstneren Jørgen Haugen Sørensen fra 1993 står på Sankt Hans Torv på Nørrebro. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til