Annonce
Bolig og livsstil

Blachman sender pigegruppen Sway ud af X Factor

Andet liveshow i "X Factor" blev også det sidste for gruppen Sway. Der er nu syv deltagere tilbage.

Det var Ankerstjernes pigegruppe Sway, der fredag aften måtte lade livet i "X Factor" ved sangkonkurrencens andet liveshow.

Gruppen bestående af de fire piger Roya, Tiffany, Camilla og Miriam blev sendt ud af Thomas Blachman efter at have stået i farezonen med den 34-årige rapper Kaspar "Kali".

Thomas Blachman, der stadig har tre deltagere tilbage, mente ikke, at han kunne føle pigegruppen, mens han "personligt blev rørt" af Kaspar "Kali", som har Oh Land som mentor.

Oh Land mistede også en deltager sidste fredag, og derfor forbarmede Blachman sig over hende denne gang.

- Der bliver ikke en dommer, der efter to liveshows har én deltager tilbage. Derfor sender jeg Sway ud, sagde Blachman.

Fredagens liveshow havde 1980'erne som tema. Derfor var den 61-årige britiske sanger Limahl, der havde flere store hits i 80'erne, inviteret på scenen efter pausen.

Ligeledes havde dommerne valgt flere store numre fra 80'erne til deltagerne.

Thomas Blachmans 20-årige deltager Alma Agger sang Phil Collins' megahit "In The Air Tonight" fra 1981, hvilket bragte roser med sig fra dommerne.

- Du er et kæmpe naturtalent, det er der ingen tvivl om, sagde Oh Land.

Blachmans 15-årige deltager Mathilde Caffey fik desuden oprejsning fra sidste uge, hvor hun til bookmakernes store overraskelse endte i farezonen.

I fredags forklarede Blachman, at han havde valgt et forkert nummer til hende, og derfor tog han skylden på sig.

Fredag sang Mathilde Caffey en blanding af de to numre "Sweet Dreams" af Eurythmics' og "Seven Nation Army" af The White Stripes, hvilket bragte hende direkte videre.

- Du udvikler dig. Samarbejdet fungerer nu, og vi er på vej, sagde Blachman til sin 15-årige deltager.

Fredag blev det offentliggjort, at finalen ligesom sidste år bliver afholdt i Forum Horsens.

Det står også klart, at årets "X Factor"-vinder får en pladekontrakt med Sony Music og i samarbejde med et skræddersyet hold skal skrive og indspille sin egen EP.

Vinderen får også lov til at optræde på festivalen Smukfest i sommeren 2020.

Der er nu syv deltagere tilbage i "X Factor", der kan ses på TV2 hver fredag klokken 20.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing