Annonce
Bolig og livsstil

Brug en password-manager trods sikkerhedsbrud

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd blev 190.000 danskere udsat for it-kriminalitet i 2017. En del kunne måske være undgået med stærkere passwords eller brug af en password-manager. Foto: Steve Marcus/arkiv/Reuters

På trods af sagerne med password-managers, der bliver hacket, er det alligevel en god idé at benytte en, siger eksperter.

Center for Cybersikkerhed er blandt dem, der anbefaler, at du bruger en digital password-manager, som husker dine mange forskellige kodeord for dig, så du selv kan nøjes med at huske på et enkelt kodeord.

Men selv password-manager-tjenesterne kan blive hacket. Det skete for en af tjenesterne sidste sommer, da hackere skaffede sig adgang til loginoplysninger hos nogle amerikanske kunder.

Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden hos Dansk It, anbefaler brug af en password-manager, men han mener også, at løsningen med en kodeords-husker kan være kritisk, hvis sikkerheden ikke er i orden.

- Password-manageren er en kritisk løsning, fordi den rummer alle ens passwords. Derfor skal sikkerheden i password-manageren selvfølgelig være i top, og det er en alvorlig sag, hvis den sikkerhedsmekanisme, der skulle være sikker, pludselig bliver usikker, siger han.

Alligevel mener Kim Stensdal ikke, at de forskellige sager med sikkerhedshuller i nogle af password-manager-tjenester bør afskrække brugerne.

- Der har været problemer med nogle password-managere, hvor sikkerheden ikke har været god nok, men det er ikke mit indtryk, at der har været store sager, hvor mange menneskers passwords er blevet lækket.

I 2016 udsendte Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste en vejledning til brug af digitale kodeord. Heri anbefaler de danskerne at bruge en password-manager.

Også DKCERT, der rådgiver om og overvåger it-sikkerheden i Danmark, anbefaler et password-manager-program til at holde styr på kodeordene.

- Idéen med kodeord er et sikkerhedskoncept, som folk har svært ved at overskue på grund af antallet af adgangskoder. Derfor er der brug for en løsning, og en password-manager er et godt koncept, fordi man kan opbevare koderne ét sted og så bruge en masterkode i stedet, siger Kim Stensdal fra Dansk It.

Problemet er nemlig, at mange af os er alt for lemfældige med sikkerheden på nettet.

- Vi ser gang på gang, at folk ikke har den rigtige tilgang til at have adgangskoder på nettet. Koderne er for dårlige. De er for korte og for simple. Folk genbruger dem og sløser med sikkerheden omkring dem - for eksempel ved at sætte gule lapper på computeren med koderne, forklarer Kim Stensdal.

/ritzau fokus/

  • FILE PHOTO: A man takes part in a hacking contest during the Def Con hacker convention in Las Vegas
    Ifølge Det Kriminalpræventive Råd blev 190.000 danskere udsat for it-kriminalitet i 2017. En del kunne måske være undgået med stærkere passwords eller brug af en password-manager. Foto: Steve Marcus/arkiv/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud