Danske vildæbler er ofte sure og bitre, hvilket gør dem oplagte til cider. Samtidig kræver det - modsat ølbrygning - ikke en masse udstyr.
Nogle danskere kender cider som de hvinende søde alkopops, man køber i dåsevis syd for grænsen.
Men faktisk er cider og frugtvin en gammel tradition her i Nordeuropa. Og det behøver hverken at være dyrt eller svært at komme i gang, nu hvor det er æblesæson.
Det forklarer André Spange Nabulsi, der er kok og forfatter til flere kogebøger - blandt andet ciderbogen "Cider & frugtvin" og syltebogen "På glas og flasker".
- Du kan lave cider og frugtvin fra bunden - udelukkende med ting, du finder i haven. Så på den måde taler det både ind i vores kulturarv og tankegangen om at følge råvarerne fra jord til bord, siger han.
Til at fremstille mosten skal du bruge vilde æbler eller haveæbler. Testsmag gerne undervejs, og bland dem, så du har cirka 45 procent sure æbler, 45 procent søde æbler og 10 procent bitre æbler.
- Det perfekte ved cider er, at man kan bruge netop de æbler, som sjældent gør sig godt i frugtkurven eller som æbler i ungernes madpakke, siger André Spange Nabulsi.
Du kan plukke æblerne eller bruge nedfaldsæbler. Men vær meget opmærksom på, om der er råd, skimmel eller orm.
Vask dem grundigt, og lav dem til most i en ren juicer, saftpresser eller æblekværn.
Til brygningen skal du bruge et ciderstartsæt bestående af en bryggespand med tappehane, en gærlås, rensemiddel, et termometer og et hydrometer, som kan måle sukkerindholdet i din most.
- Det kan ofte købes som et samlet begyndersæt i omegnen af 400 kroner. Og herefter kan man i princippet bruge det i årevis, siger André Spange Nabulsi.
Desinficer alting grundigt.
Herefter skal du med hydrometeret måle, hvor meget sukker der er i mosten. Det vil nemlig påvirke alkoholprocenten, og hvorvidt det er nødvendigt at tilsætte yderligere sukker.
- Vejret, æblesorten og plukketidspunktet betyder, at der faktisk er lige så store sæsonforskelle på æbler og cider som på druer og vin, forklarer André Spange Nabulsi.
Herefter skal æblemosten gæres.
Det kan foregå på to måder: enten med bryggegær eller det vildgær, som naturligt er på vilde æbler.
André Spange Nabulsi anbefaler, at begynderne holder sig til bryggegær og en konkret opskrift.
Herefter sættes gærlåsen på, som slipper kuldioxid ud af gæringsspanden, men holder fluer og frisk ilt ude.
Undervejs kan det blive nødvendigt at omstikke - altså skifte bryggespand - hvis der dannes for meget bundfald. Men dette vil fremgå af den konkrete opskrift.
- De vigtigste nøgleord er, at man smager sig frem, bruger øjne, ører og næse og holder tingene pinligt rene, siger André Spange Nabulsi.
/ritzau fokus/
-
Cider er i udgangspunktet fermenteret eller vildgæret æblemost. Alkoholprocenten og gæringen afhænger af, hvor meget du blander dig undervejs. Smagen vil også afhænge af, hvordan vejret har været i året op til æblehøsten. Derfor taler man om forskellige ciderårgange - ligesom med vin. (Arkivfoto) Foto: Lisa Rathke/Ritzau Scanpix
