Annonce
Bolig og livsstil

Dansk prinsesse: Vi skal være åbne for impulser udefra

Prinsesse Benedikte er lillesøster til dronning Margrethe og storesøster til eksdronning Anne-Marie af Grækenland. Foto: Scanpix/Michael Drost-hansen

Dronning Margrethes ældste lillesøster, prinsesse Benedikte, er opdraget til at møde folk med et åbent sind.

På eget initiativ havde prinsesse Benedikte onsdag eftermiddag inviteret til fællesmøde for de protektioner og organisationer, hun har engageret sig i.

Begivenheden faldt sted på Hvidøre Slot, der tidligere fungerede som sommerbolig for kong Christian IX's døtre dronning Alexandra af Storbritannien og kejserinde Dagmar af Rusland.

Det gennemgående tema for dagen var humanitær indsats og erfaringer fra internationalt samarbejde, og det er områder, prinsesse Benedikte selv er engageret i.

Sammen med nogle af organisationerne har hun været på flere udlandsture, blandt andet til Bhutan, Rwanda og Botswana, og disse besøg langt væk fra hjemmefra har givet prinsessen internationalt udsyn, som har sat hendes eget liv i perspektiv.

- Jeg er privilegeret, at jeg ser smukke steder, oplever kulturer i andre lande og møder interessante mennesker, som jeg ikke ville have mødt ellers, siger prinsesse Benedikte til Ritzau.

- Selvfølgelig kan man læse noget i en bog, men det giver jo slet ikke det samme, som det gør, når man besøger et land og fornemmer, hvad der rører sig der. Så kommer man hjem og ser, at hvor har man det dejligt herhjemme, fortæller hun.

Ifølge prinsessen er det vigtigt at møde mennesker, omgivelser og kulturer med åbent sind, og det er et træk, som hun altid har haft med sig, hvor end hun har begivet sig hen.

- Jeg synes - og det er jeg også opdraget til - at man skal have et åbent syn - det synes jeg, vi alle sammen godt kan have, siger hun og fortsætter:

- Vi har vores måde at leve på, ja, men derfor er andres måde ikke forkert. Man skal være åben for impulser, også udefra, siger hun til Ritzau.

Det danske kongefamilie har også et internationalt islæt. Prinsesse Benedikte er datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid, som var svenskfødt.

Selv var hun gift med tyske prins Richard, som døde i marts 2017.

Hendes storesøster, dronning Magrethe, var gift med prins Henrik, som oprindelig var fra Frankrig, mens hendes lillesøster, eksdronning Anne-Marie, er gift med ekskong Konstantin af Grækenland.

- Vores familie er international. Det kan vi jo ikke skjule på nogen måde og gør det ej heller, siger hun og fortsætter:

- Det udvider os, og det udvider ens horisont at komme ud at lære om andres skikke og levevis.

Under fællesmødet overværede prinsesse Benedikte oplæg fra SOS Børnebyerne, World Diabetes Foundation og Parasport Danmark, inden selskabet sluttede eftermiddagen af med drinks, kanapéer og underholdning fra Fredensborg Slotskirkes Pigekor.

For prinsesse Benedikte var det særligt at forene de protektioner og organisationer, som hun selv nøje har udvalgt.

- Jeg har jo først og fremmest, når jeg er blevet spurgt, tænkt mig om, om det er noget, jeg kunne interessere mig for og så først derefter givet tilsagn, fortæller prinsesse Benedikte til Ritzau og fortsætter:

- Jeg har valgt at sprede det (protektionerne og organisationerne, red.) ud, så det ikke alt sammen går i én retning, men er en bred vifte af emner, som interesserer mig. Det er emner, som er meget samfundsrelaterede, og emner af sportslig karakter - jeg holder jo meget af mine heste.

Ridesport er blandt prinsesse Benediktes helt store passioner, og det er gået i arv til hendes yngste datter, prinsesse Nathalie, som har deltaget i disciplinen dressur under de olympiske sommerlege i Kinas hovedstad, Beijing, i 2008, hvor hun sammen med sit hold vandt bronze.

Foruden ridesporten har prinsesse Benedikte også en lang række øvrige engagementer, som spænder fra spejderbevægelsen og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade til Dansk BørneAstmaCenter og Ballettens Venner.

- Der er mange forskellige facetter i det, og det giver mig alt sammen noget med hjem.

- Jeg lærer mennesker at kende, og jeg kommer i kontakt med nogle, som jeg måske aldrig havde mulighed for, siger den 74-årige prinsesse, som er lillesøster til dronning Margrethe.

  • Dronningen til folkefest og 750 års jubilæum på Koldinghus, Dronning Margrethe, Dronningen, Prinsesse Benedikte
    Prinsesse Benedikte er lillesøster til dronning Margrethe og storesøster til eksdronning Anne-Marie af Grækenland. Foto: Scanpix/Michael Drost-hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t