Annonce
Bolig og livsstil

Dansk sangerinde: Folk troede jeg var færdig

Caroline Henderson håber, hun med sin karriere kan være et forbillede for andre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Caroline Henderson har oplevet mange fordomme som både karrierekvinde og mor.

Sangerinden Caroline Henderson har både sunget i popgruppe, indtaget alverdens scener som jazzsangerinde og spillet med i film og tv-serier.

Men hun har måttet bryde både barrierer og fordomme for at nå så langt.

Efter at have haft stor succes med popgruppen Ray-Dee-Ohh var det naturligt for hende at udforske nye territorier, men det blev ikke vel modtaget alle steder.

- Jeg kastede mig ud i en solokarriere og har lavet enormt meget teater, men hver gang jeg har lavet noget nyt, som for eksempel at skrive eller producere, så får jeg spørgsmålet "Gud, kan du det?" Eller "Hvorfor skal du nu det, er du ikke bare sangerinde?", siger Caroline Henderson.

- Bagefter er det gået op for mig, at folk har tænkt, at "det var nok det". At jeg var færdig, siger Caroline Henderson.

Også omkring sit privatliv, hvor hun er mor til tre drenge, har hun oplevet holdninger og fordomme, der er kommet bag på hende.

- Gennem hele mit liv er jeg blevet stillet spørgsmålet om, hvad jeg gør med mine børn, og hvordan jeg kan klare det. Hvordan jeg får det hele til at gå op. Og det ved jeg, at mine mandlige kolleger aldrig bliver spurgt om, siger Caroline Henderson.

Lørdag går hun på scenen i Glassalen i Tivoli i forestillingen "Divaer i Glas".

Her hylder hun sammen med Birgitte Hjort Sørensen og Kaya Brüel en række af de sangerinder, der i 50'erne optrådte i Den Gamle Have.

Blandt dem, der bliver portrætteret, er Josephine Baker, Ella Fitzgerald og Marlene Dietrich, og det er alle kvinder, Caroline Henderson mener, har sørget for at gå i front for kvinders ret til at gøre det, de har lyst til og bryde ud af de rammer, de er sat i.

- De var foregangskvinder. Marlene Dietrich var for eksempel biseksuel i en tid, hvor det ikke var tilladt. Men det var hun fuldstændigt ligeglad med, hun elskede dem, hun elskede. Og det synes jeg, er enormt stærkt, forklarer Caroline Henderson, der også beundrer Marlene Dietrich for hendes mod under Anden Verdenskrig.

- Hun smuttede fra Tyskland og var i eksil fra sit land nærmest hele sit liv. Hun var ved fronten og ved at blive slået ihjel flere gange. Hun kæmpede for de allierede med livet som indsats, hun sad ikke bare og bjæffede, som man ser stjerner gøre i dag, hvor de måske lige er ude i en eller anden Unicef-lejr og sige, at det er synd. Og det er altså inklusiv mig selv, siger hun.

Caroline Henderson er ikke i tvivl om, at den kamp, Dietrich og flere andre af fortidens store stjernesangerinder initierede, er kommet hende til gode, selv om det i dag er nogle helt andre problemstillinger, der kæmpes med og skal kæmpes for.

- Drengene får stadig ligesom et 100 meter stort forspring i livet, før pigerne må løbe. Der er nogle forhindringer, og vi er ikke ligestillede endnu, hverken på arbejdsmarkedet eller i hvordan folk opfatter os, siger hun, men understreger, at det går den rigtige vej.

- Engang havde de måske 1000 meters forspring. Nu har de 100 meter, og måske har de i næste generation kun 50, siger hun.

"Divaer i Glas" har premiere lørdag den 17. august.

  • Mads Claus Rasmussen
    Caroline Henderson håber, hun med sin karriere kan være et forbillede for andre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen