Annonce
Bolig og livsstil

Der er ingen garantier hvis du fortryder sterilisering

Når en kvinde bliver steriliseret, sker det under fuld bedøvelse - oftest ved en kikkertoperation. Indgrebet på en mand er ikke nær så stort, så det bliver foretaget ved lokalbedøvelse. Foto: Free/Colourbox

Overvejer du at blive steriliseret, så er der nogle ting, som du skal have have tænkt godt igennem inden. Læs med her.

Både mænd og kvinder kan blive steriliseret, og begge indgreb er forholdsvis enkle. En sterilisering kan også laves om igen, hvis man fortryder. Men ikke alle operationer bliver en succes.

Derfor er det en god idé at tænke en sterilisering som en permanent tilstand, mener chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen.

- Det, man skal overveje, er jo, hvordan man egentlig har tænkt sig sit liv fremover, siger han.

Og særligt de yngre skal huske det lange perspektiv.

- Man ændrer perspektiv gennem tilværelsen, så man skal prøve at tænke: Hvordan vil mit liv se ud, når jeg er blevet gammel. Hvordan vil det være at sidde på plejehjemmet, uden at nogen kommer og besøger mig, siger Svend Aage Madsen.

Også folk, der allerede har børn, bør overveje beslutningen om sterilisering nøje.

- Man skal jo tænke på, at mange bliver skilt og kommer i nye parforhold, hvor børn igen kan komme på tale, siger chefpsykologen.

Og det er stort set altid den begrundelse, som professor Olav Istre, der er overlæge og gynækolog på privathospitalet Aleris-Hamlet, møder, når kvinder vil have lavet en sterilisering om.

- Det er næsten altid, fordi kvinden har fået en ny mand og vil have en ny familie, siger han.

Og her kan problemerne begynde at hobe sig op for disse kvinder.

- De kvinder er tit kommet lidt op i årene, og naturen er imod dem, så det kan blive svært, påpeger han.

Og det er langt fra alle, som får succes med at få genskabt passagen i æggelederen.

- Det ligger på cirka 50-60 procent, hvor man får passagen i orden, men kvinderne har ofte lidt dårlige æg og andre forhold, der gør, at det ikke går så godt, siger han.

For mænd, der fortryder, ligger succesraten for en operation, der gør sterilisationen om, relativt højt på 70 procent. Men der er stadig ingen garantier for succes, siger Asger Lind Poulsen, der er speciallæge i kirurgi og urologi.

- Du danner faktisk antistoffer mod dine egne sædceller, og det bliver jo problematisk. Så selv om du får sæd igennem systemet, så er sæden ikke lige så fertil, og så er den måske ikke i stand til at befrugte nogen, siger han.

Derfor er det ikke en ny operation, Asger Lind Poulsen vil anbefale mænd, der alligevel ønsker at få børn efter en sterilisering.

- I dag er det så raffineret, at man kan tage en enkelt sædcelle ud fra testiklerne og føre den ind i et æg, siger han.

Ifølge Asger Lind Poulsen fortryder 15 procent af alle steriliserede indgrebet.

Fakta: Om sterilisering

- Alle kvinder og mænd over 25 år kan blive steriliseret.

- Alle kvinder og mænd mellem 18-25 år kan blive steriliseret, men først efter en betænkningsperiode på seks måneder.

- Når en kvinde bliver steriliseret, får hun æggelederne spærret - enten ved hjælp af en klemme, opvarmning eller brænding.

- Når en mand bliver steriliseret, sker det ved, at man skærer en lille del af sædlederen over.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Komiteen for Sundhedsoplysning.

  • operation
    Når en kvinde bliver steriliseret, sker det under fuld bedøvelse - oftest ved en kikkertoperation. Indgrebet på en mand er ikke nær så stort, så det bliver foretaget ved lokalbedøvelse. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Refa

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen