Annonce
Bolig og livsstil

Disse naturoplevelser bør alle børn have

Det er ikke så farligt, hvis ungerne protesterer lidt i starten. For når de først er kommet ud i naturen, så leger de oftest rigtig godt, mener naturbogsforfatter. (Arkivfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Salamanderjagt, tapning af birkesaft og udendørs overnatning er oplagte aktiviteter med børnene.

Børn tilbringer i dag langt mindre tid i naturen end deres forældres generation, viser undersøgelser fra Friluftsrådet.

Og det er en skam, fordi naturen er gavnlig for både det mentale og fysiske helbred, mener eksperter.

- Der er rigtig mange gode argumenter for, at børn skal komme i naturen. De handler både om fysisk aktivitet, motorisk udvikling og om, at naturen kan være en god ramme for socialt samvær, siger Søren Præstholm, der er leder af Center for Børn og Natur ved Københavns Universitet.

Her er fire bud på naturoplevelser med ungerne.

1) Vandhullets drager

Gå på jagt efter salamandere, foreslår Ole Laursen, der er kandidat i pædagogik og biologi fra Danmarks Pædagogiske Universitet og aktuel med børnebogen "Min naturbog - 50 ting du skal prøve i naturen, før du fylder 12".

Salamanderne kommer nemlig frem af deres vinterhi, så snart frosten slipper, og herfra myldrer de ned til vandhullerne.

- Det er nogle små, dragelignende dyr, som mange ikke har set, men som egentlig er ret almindelige og nemme at finde. Og lige nu er de super farvestrålende, fordi det er parringssæson, siger Ole Laursen.

2) Birkesaft

Det er også oplagt at introducere børnene for nogle af de spiselige ting i naturen, foreslår Ole Laursen.

På denne årstid kan man eksempelvis tappe birkesaft, fordi saften stiger op i løvtræerne. Den kan man tappe ved at skære spidsen af en birkegren, som man herefter monterer en flaske på.

- Der kommer så meget, at det i løbet af et døgn sagtens kan fylde flasken op, forklarer Ole Laursen.

Saften kan drikkes direkte, koges ind eller bruges til madlavning.

3) Sove ude

Foråret er også oplagt til at sove i shelter eller telt, foreslår Ole Laursen.

Selv om det er koldt om natten, har det tidlige forår nemlig den fordel, at nætterne stadig er mørke og gode til at kigge på stjerner.

En undersøgelse fra YouGov og Friluftsrådet viser, at 66 procent af danske børn aldrig har prøvet at overnatte i naturen. Og hvert andet danske barn har aldrig været ude og kigge på stjerner.

Så kombinér de to ting, og tag en fugle- eller lommekikkert med til at kigge på nattehimlen, foreslår Ole Laursen.

4) Lille vandringsbarn

Som en sidste oplevelse foreslår Ole Laursen en vandretur. For det er ikke kun voksne, der kan nyde en lang travetur.

- Man finder hurtigt ud af, at ti kilometer er faktisk ikke så langt, hvis man har tid nok. Og det er tit det, vi mangler: at prioritere tiden, siger Ole Laursen.

Det er ikke farligt, hvis ungerne keder sig eller protesterer lidt i starten, understreger han.

- Børnene kan sagtens klare det. Det er faktisk ofte de voksnes utålmodighed, der afslutter det, siger Ole Laursen.

/ritzau fokus/

  • PLUS 188.000 børn fejrer Naturens Dag
    Det er ikke så farligt, hvis ungerne protesterer lidt i starten. For når de først er kommet ud i naturen, så leger de oftest rigtig godt, mener naturbogsforfatter. (Arkivfoto) Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing