Annonce
Bolig og livsstil

Disse royale brude måtte gå op ad kirkegulvet uden deres far

Dronning Máxima og kong Willem-Alexander af Holland gik til alteret sammen, da de giftede sig i 2002. Foto: Reuters/Jerry Lampen

Meghan Markles far deltager ikke i det royale bryllup, når hans datter gifter sig med britiske prins Harry.

Når den amerikanske forhenværende skuespillerinde Meghan Markle lørdag gifter sig med prins Harry af Storbritannien, vil hendes far, Thomas Markle, ikke være der til at følge hende op ad kirkegulvet.

Det oplyser Kensington Palace torsdag.

Meghan Markle bliver dog ikke den første brud ved et royalt bryllup, som må gå op ad kirkegulvet uden sin far ved sin side.

Da dronning Elizabeths søster, prinsesse Margaret, giftede sig med Antony Armstrong-Jones i 1960, var det dronning Elizabeths mand, prins Philip, der fulgte prinsesse Margaret til alters.

Prinsesse Margaret og dronning Elizabeths far, kong George VI, døde i 1952.

Dronning Elizabeths far, kong George VI, overtog tronen fra sin bror, kong Edward VIII, som abdicerede i december 1936 efter 11 måneder som regent for at gifte sig med den borgerlige amerikanske og fraskilte skuespillerinde Wallis Simpson.

Kong Edward VIII blev efter abdiceringen tituleret hertug. Da han giftede sig med Wallis Simpson i 1937, blev hun fulgt til alters af vennen Herman Rogers.

Da dronning Elizabeths ældste søn, prins Charles, giftede sig med hertuginde Camilla i 2005, gik parret op ad kirkegulvet sammen.

I 2002 giftede Hollands nuværende regentpar, kong Willem-Alexander og dronning Máxima, sig. Det skete ved først en borgerlig ceremoni og efterfølgende ved en kirkelig ceremoni.

Bruden måtte undvære sin far, Jorge Zorreguieta, som ikke var inviteret til brylluppet grundet sin baggrund og position under det argentinske militærdiktatur.

Kronprins Haakon af Norge ledsagede selv sin brud, kronprinsesse Mette-Marit, da parret giftede sig ved et sensommerbryllup i august 2001.

Kronprinsesse Mette-Marits far, Sven O. Høiby, var dog blandt bryllupsgæsterne, men fulgte altså ikke sin datter til alteret.

Det er ikke oplyst, om Meghan Markle vil gå alene til alters, eller om en anden vil følge hende op ad kirkegulvet.

Thomas Markles afbud kommer efter en stormomsust uge. Senest har han oplyst til tabloidmediet TMZ, at han har hjerteproblemer.

Tirsdag kom det frem, at han tidligere har indgået et samarbejde med et paparazzibureau for at få taget billeder, der skulle bruges til at sætte ham i et bedre lys.

  • FILE PHOTO: Princess Maxima smiles broadly at Dutch Crown Prince Willem-Alexander during their wedding cerem..
    Dronning Máxima og kong Willem-Alexander af Holland gik til alteret sammen, da de giftede sig i 2002. Foto: Reuters/Jerry Lampen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen