Annonce
Bolig og livsstil

Drik din kapselkaffe med god samvittighed

Aluminium er noget skidt for miljøet, og derfor er de nemme kaffekapsler det også - eller hvad?

Det tager ikke meget mere end et minut, fra kaffekapslen er hevet ud af pakken og dumpet ned i maskinen, til der efter lidt brummen er varm kaffe i koppen.

Men den lette løsning er ikke nødvendigvis den bedste for miljøet, siger Vibeke Myrtue Jensen, som er miljøpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

Mange af de kaffefyldte kapsler er nemlig lavet af aluminium, hvilket gør det vanskeligt at genanvende dem, forklarer hun.

- Det er nyproduktionen af aluminium, der gør ondt på miljøet. Så hvis forbrugeren får det genanvendt, ligesom man gør med dåser, så er det sådan set fint nok. Men det er stadigvæk et stort ressourcespild at bruge kapsler i stedet for bare at lave en kop kaffe uden kapsel, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Hos en af de helt store spillere på markedet, Nespresso, tilbyder de, at kunder kan aflevere brugte kapsler i butikken til genanvendelse.

Og det har en positiv effekt, vurderer civilingeniør Anne Nielsen fra Miljøstyrelsen.

- Både i forhold til udledning af drivhusgasser, forsuring og næringsstofbelastning - som typisk er de vigtigste parametre, vi fokuserer på i en "livscyklus-screening" - viser der sig at være en miljømæssig fordel ved at indsamle og genanvende kapslerne, siger hun.

Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet Tænk ser også positivt på genanvendelsen af kapsler. Men hun mener samtidig, at det er en besværlig løsning for forbrugerne.

- Hvis man er en meget dedikeret forbruger, der samler sine kapsler og går ind med dem til Nespresso, så er det rigtig fint. Men det er jo også en smart forretningsmodel, der får kunderne ind i butikken igen, forklarer Vibeke Myrtue Jensen og tilføjer:

- Affaldssortering skal helst foregå lige der, hvor man er. Det er forbundet med besvær og ekstra tidsforbrug, hvis man skal samle kapsler gennem en længere periode for at tage ind i en butik.

Et af de senere tiltag er at skifte aluminiumskapslen ud med en biokomposterbar variant, som eksempelvis er produceret af fibre fra sukkerrør.

Vibeke Myrtue Jensen mener, at forbrugerne med fordel kan gå efter de biokomposterbare kapsler eller sørge for at få aluminiumskapslerne genanvendt, hvis der skal tages hensyn til miljøet.

Kaffe bliver dog aldrig et positivt bidrag til den bæredygtige dagsorden. Som forbruger kan det dog lade sig gøre at gøre noget aktivt for at træffe et miljømæssigt bedre valg.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler forbrugerne at gå efter de større certificeringsordninger som Fairtrade, UTZ, Rainforest Alliance eller økologisk kaffe.

Drik kapselkaffe med god samvittighed

- Siden 1. maj 2014 har nye affaldsregler gjort det muligt for forbrugerne at indlevere brugte kaffekapsler.

- Dermed er det muligt at adskille aluminium og kaffe, så det brugte aluminium kan genanvendes til produktion af nyt aluminium. Også den smule kaffe, der sidder tilbage i kapslen, kan genanvendes.

Forbrugere, der ønsker at tage hensyn til miljøet, kan gå efter disse certificeringsordninger:

- Fairtrade.

- Økologi.

- UTZ-mærket.

- Rainforest Alliance Certified.

Kilder: Miljøstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk.

Annonce
Bolig og livsstil

Huspriser begynder at minde om gylden tid under coronaboom

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik