Annonce
Bolig og livsstil

Få mest juletræ for pengene

Normannsgran er den art, man finder i flest danske hjem til jul. (Arkivfoto) Foto: Agata Lenczewska-Madsen/Ritzau Scanpix

Prisen på juletræer afhænger af udseende, kvalitet, lokation, klassificering og forhandlertype.

Højde, tæthed, symmetri, art og lokation spiller en rolle for prisen, når du køber juletræ.

Men der er også forskel på, hvor godt de forskellige træer holder på nålene.

Her guider to eksperter til at finde det rigtige træ til den rigtige pris.

- Prisen er meget højdeafhængig, og så er der et kvalitetsaspekt, siger Claus Jerram Christensen er direktør i brancheforeningen Danske Juletræer.

- Træer, der er mere symmetriske og tætte, er dyrere end nogle, der er ranglede, åbne eller skæve, siger han.

Derudover varierer prisen også i forskellige dele af landet. Det er nemlig billigere at købe et træ på landet, end det er inde i byen.

Det er dog sjældent, det kan betale sig at køre fra København til Jylland for at købe et træ, bemærker han med et grin.

Den type forhandler, man vælger, spiller også ind på prisen på træet - og udvalget.

- Supermarkedskæder og byggemarkeder er typisk billigere end på nettet eller hos stadehandlere, som til gengæld typisk har flere kvaliteter at vælge imellem, siger Claus Jerram Christensen.

Hos Danske Juletræer har de tidligere undersøgt folks prisforventninger ved juletræskøb, og her var den generelle opfattelse, at det burde være billigere på nettet.

- Det er den generelle opfattelse, vi har af at købe på nettet. Men lige med juletræer er det så dyrt at sende, at det som regel ikke er billigere.

- Til gengæld har du ikke noget bøvl, det kommer lige til døren, forklarer Claus Jerram Christensen.

En sidste mulighed for at finde det rigtige juletræ er at tage ud til en dyrker og eventuelt fælde det selv. Det kalder de gårdsalg hos brancheforeningen Danske Juletræer.

- Der er mere oplevelse i at fælde det selv, og det er der mange børnefamilier, der sætter pris på. Ofte kan man også ride på ponyer, se nogle killinger, få gløgg og æbleskiver og måske købe en juledekoration. Der er flere ting uden om selve juletræssalget, forklarer direktøren.

Arten spiller også en rolle for prisen - og for holdbarheden. De mest almindelige juletræer i Danmark er nordmannsgran og rødgran.

Nordmannsgran er det mest populære. Det er typisk lidt dyrere, men det holder også bedre på nålene ifølge Naturstyrelsen.

Om man skal slå til så tidligt som muligt i december eller vente lige til lukketid den 23. er mest et spørgsmål om udvalget, hvis man spørger Claus Jerram Christensen.

Og den betragtning deler Johan Wedel Nielsen, som er indehaver af Grøn Jul og leverer juletræer til en række stadepladser i København og på Frederiksberg.

- Hvis man køber det i god tid, kan man også have glæde af det i længere tid. Man kan godt have det stående indenfor i to uger og hygge sig med det, siger han.

Johan Wedel Nielsens bedste tip til at få et træ uden at rive julebudgettet midt over er at gå efter et træ med nogle mindre kosmetiske fejl.

- Der er tre klassificeringer af juletræer, og hvis det for eksempel mangler toppen, så lander det i tredje sortering, og så er det billigere. Og man kan jo ikke se, det mangler toppen, når der er stjerne på, siger han og tilføjer:

- Det er faktisk min erfaring, at man ikke lægger mærke til de små kosmetiske fejl, når først der er pynt på træet.

/ritzau fokus/

  • Agata Lenczewska-Madsen
    Normannsgran er den art, man finder i flest danske hjem til jul. (Arkivfoto) Foto: Agata Lenczewska-Madsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen