Annonce
Bolig og livsstil

Familie og kulturpersonligheder siger farvel til Kløvedal

Mange danskere var torsdag mødt op ved Holmens Kirke i København, hvorfra eventyrer og forfatter Troels Kløvedal blev stedt til hvile. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Troels Kløvedal havde selv planlagt sin begravelse, der torsdag fandt sted i Holmens Kirke i København.

Den danske forfatter og eventyrer Troels Kløvedal er stedt til hvile.

Det skete ved en begravelse torsdag klokken 12 i Holmens Kirke i København. En begravelse, han selv havde planlagt.

Kløvedal døde 23. december i en alder af 75 år.

Blandt de fremmødte ved torsdagens begravelse var både Kløvedals familie og en bred vifte af kulturpersonligheder.

Skuespilleren Iben Hjejle, kunsthistorikeren Bente Scavenius og Gyldendals tidligere litterære direktør Johannes Riis var blandt andre til stede.

Men også adskillige andre danskere havde fundet vej til Holmens Kirke for at ære eventyreren.

Der var adgang for alle til begravelsen, men den forreste del af kirken var forbeholdt familie og venner.

Kløvedal havde selv planlagt sin begravelse. Inden sin død holdt han møder med provst Ejgil Bank Olesen, der forestod begravelsen.

Det fortalte sønnen Mikkel Beha Erichsen i sidste uge til Ritzau. For Kløvedal var Holmens Kirke "det naturlige valg".

- Min far har altid haft et meget tæt forhold til Holmens Kirke. Han er kommet der meget, han har filmet derinde. Og så er det Søværnets kirke.

- Og frem for alt er det den eneste kirke i Danmark, der ligger helt ned til vandet. Ydervæggene går lige ned i Københavns kanaler. Vi skal nok få sendt ham smukt afsted, sagde Mikkel Beha Erichsen.

Ifølge B.T., der var til stede i kirken under begravelsen, var Johannes V. Jensens "Hvor smiler fager den danske kyst" blandt de sange, der blev sunget.

Kløvedal var blandt andet kendt for sine ekspeditioner med skibet "Nordkaperen". Med "Nordkaperen" sejlede han Jorden rundt tre gange. Sejlerlivet er skildret i både bøger og tv-programmer.

Kløvedal døde ud på formiddagen 23. december hjemme på sin gård i Gravlev på Djursland omgivet af sine fem børn og sin kone, Else Marie.

Han led af den uhelbredelige nervelidelse als og lungesygdommen bronkiektasi. Symptomerne på als mærkede han første gang i februar 2015.

I oktober 2018 trodsede han sin sygdom og deltog i åbningen af udstillingen "Frihedens Værksted", der sætter ord og billeder på hans rejser med "Nordkaperen".

Udstillingen kan ses på Naturhistorisk Museum i Aarhus frem til 8. september.

  • Troels Kløvedal begraves fra Holmens Kirke
    Mange danskere var torsdag mødt op ved Holmens Kirke i København, hvorfra eventyrer og forfatter Troels Kløvedal blev stedt til hvile. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing