Annonce
Bolig og livsstil

Familien kommer før karrieren for dansk melodigrandprix-håb

Rasmussen vandt det danske melodigrandprix og kan glæde sig over at repræsentere Danmark ved det internationale melodigrandprix. Men familien betyder mere end karrieren. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv

Selv om han er glad for at repræsentere Danmark, er det Jonas Flodager Rasmussens familie, der betyder alt.

Han var 27 år, da han første gang blev far. Siden da har det været familien, der har haft førsteprioritet for den danske melodigrandprixvinder Jonas Flodager Rasmussen.

Under kunstnernavnet Rasmussen skal han torsdag aften forsøge at synge sig videre fra semifinalen ved Eurovision Song Contest i Lissabon i Portugal til den store finale, der finder sted lørdag.

Men selv om det internationale melodigrandprix først finder sted i denne uge, har han haft travlt med forberedelser, lige siden han sejrede i det danske i Aalborg i februar.

- Det er ikke familien, der har fået det meste af min tid desværre, men jeg har heldigvis et meget forstående bagland, der har støttet alt det, jeg kunne ønske mig. Så det er mere mig, der har syntes, at det var hårdt og har savnet dem, siger Rasmussen.

Ved siden af melodigrandprix-tjansen har han også skullet passe sit deltidsjob som underviser i blandt andet scenekunst. Desuden har han sunget i teaterkoncerten "Time of My Life", der har turneret rundt i landet i foråret.

Det har givet mange lange dage for sangeren, der sammen med sin hustru, Mia Mimi Flodager, har to døtre på henholdsvis seks år og 18 måneder.

- Jeg tror ikke, der er nogen mennesker, der ville kunne holde til at være i så travl en boble i et halvt år ad gangen.

- Jeg elsker at være her i Portugal, og det er et kæmpe privilegium at skulle repræsentere Danmark, men jeg glæder mig også til at komme hjem og lande og bare være sammen med ungerne, siger han.

Selv om Rasmussen, siden han var helt lille, har dyrket sin musikalske passion, har det aldrig været på tale at gå efter en karriere som turnerende kunstner på fuld tid.

- Det ville være svært at satse på. Både fordi det virkelig kræver en indsats at kunne leve af det, men det ville heller ikke matche sindssygt godt med mit familieliv.

- Jeg har ikke undersøgt alt muligt, men egentlig bare fundet en ro i den måde, det kører på nu, hvor jeg både underviser og optræder. Jeg synes ikke, jeg mangler noget i livet, siger Rasmussen.

Sidste år tikkede en besked ind på hans facebookprofil fra DR's bidragsproducer, Mads Enggaard, der spurgte, om han kunne være interesseret i at synge i melodigrandprix.

Det var ikke noget, den 33-årige sanger nogensinde havde troet, han skulle, men da han hørte den sang, Mads Enggaard ville have, han skulle synge, blev han overbevist.

At det internationale melodigrandprix kan betyde noget for hans karriere, er han ikke i tvivl om. Men han føler sig ikke presset til, at det absolut skal ændre noget.

- Jeg har ikke gjort op med mig selv, om jeg er klar til at gå all in på de muligheder, der kunne opstå. Jeg er ikke 20 år og skal ud og definere min karriere i forhold til, hvordan det går ved Eurovision.

- Jeg har ikke travlt med, at der skal ske et eller andet specielt. Jeg har jo de kompetencer, jeg har, så jeg skal nok få det til at hænge sammen uanset hvad. Det giver mig en ro at have det helt fint med, at min familie altid kommer i første række, siger han.

Semifinalen i det internationale melodigrandprix finder sted torsdag og sendes på DR1.

  • Vinder Dansk Melodi Grand Prix 2018
    Rasmussen vandt det danske melodigrandprix og kan glæde sig over at repræsentere Danmark ved det internationale melodigrandprix. Men familien betyder mere end karrieren. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t