Annonce
Bolig og livsstil

Flere penge og færre naboer: Bo i sommerhuset hele året

- Hvis rummene i sommerhuset er ud i et, skal man måske vænne sig til, at man tilbringer meget tid tæt sammen. Så tæt, at man kan høre, når ægtefællen bladrer i avisen, påpeger arkitekt Tine Nielsen fra Bolius. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Er området ligeså idyllisk, lyst og livligt i kulde og slud som på en lun sommerdag i højsæsonen? Det skal du undersøge, inden du flytter din adresse.

Sommerhuset er ikke længere kun til ferie og fritid i de lune måneder.

Flere og flere pakker habenguttet og flytter ind permanent - og på ti år er antallet steget til i dag over 20.000 helårsbeboede sommerhuse.

Det svarer til 10 procent af alle landets sommerhuse, viser en ny beregning, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Nyboligs kommunikationschef, Thomas Hovgaard, kalder det en klar tendens og forventer, at flere fremover vil benytte sig af muligheden.

Et sommerhus er nemlig typisk både billigere at anskaffe sig og bo i end en traditionel helårsbolig.

- Vil man have pengene til at række længere som pensionist, kan det være en idé at hive den opsparede værdi ud af sit almindelige hus og ind et sommerhus. Typisk er ejendomsskatterne og kvadratmeterprisen lavere, siger Thomas Hovgaard og tilføjer:

- Sælger man boligen, får man måske et par millioner i hånden og kan købe et sommerhus for det halve. Så er der gode penge at rejse for og hjælpe børnebørnene med.

Der er en række krav for at få tilladelse til at bruge sommerhuset som helårsbolig - blandt andet at man skal have ejet det i mindst ét år og enten er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller over 60 år og gået på pension.

Der findes dog en række undtagelser og øvrige dispensationer.

Inden du træffer beslutningen, råder arkitekt Tine Nielsen fra Videncentret Bolius til, at du har set hverdagen an i en længere periode.

- Prøv at bo i sommerhuset i en vinterperiode, når det er mørkt, og der ikke er så mange andre. Føles det trygt og rummeligt, siger Tine Nielsen og fortsætter:

- Om sommeren er man ofte udenfor. Det er lyst og varmt, og der er mange mennesker. Det er der sjældent om vinteren. Så fungerer det også der?

Er sommerhuset afsidesliggende, kan der være et stykke vej til læge, besøg, fritidsinteresser og indkøbsmuligheder.

- Det kan også være, at firmaer, som leverer dagligvarer, ikke kører dertil, pointerer Tine Nielsen.

Har du ikke bil, kan det måske også være vanskeligt at komme frem og tilbage, hvis den kollektive trafik er begrænset i det affolkede vinterhalvår.

Der kan også være udfordringer i at få ryddet sne og få tømt skraldespanden. Og du kan ikke være sikker på, at du har naboer at trække på.

- Man skal påregne en vis form for fred og ro i forhold til en helt almindelig villavej med småbørnsfamilier. Man kan risikere at føle sig isoleret, siger Thomas Hovgaard og tilføjer:

- Også selv om Danmark er et lille land, og man - uanset hvor øde man bor - kan køre til en større by inden for en halv times tid.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Sommerhusjagt: Tænk dig om før du køber
    - Hvis rummene i sommerhuset er ud i et, skal man måske vænne sig til, at man tilbringer meget tid tæt sammen. Så tæt, at man kan høre, når ægtefællen bladrer i avisen, påpeger arkitekt Tine Nielsen fra Bolius. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing