Annonce
Bolig og livsstil

Født til et andet liv: En dag bliver hun dronning

Kronprinsesse Victoria skriver nyere svensk historie, når hun en dag overtager tronen efter sin far, kong Carl Gustaf. Hun bliver nemlig Sverige første kvindelige monark og regerende dronning siden 1720.(Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters

De blå-gule flag blafrer "hinsidan" i anledning af Sveriges kronprinsesse Victorias 43-års fødselsdag.

Der er lagt op til royal fødselsdagsfejring på den anden side af Øresund i anledning af kronprinsesse Victorias 43-års fødselsdag.

Den svenske tronarving kom til verden den 14. juli 1977 som den førstefødte af kong Carl Gustaf og dronning Silvia og blev døbt Victoria Ingrid Alice Desirée.

Hun er den ældste i søskendeflokken bestående af 41-årige prins Carl Philip og 38-årige prinsesse Madeleine.

Kronprinsesse Victoria blev faktisk født som prinsesse, men blev tronarving i stedet for sin lillebror efter en parlamentarisk ændring af tronfølgeloven i 1980.

For at forberede sin kommende rolle som regerende dronning af Sverige har kronprinsesse Victoria blandt andet fulgt den svenske regering og rigsdags arbejde i et skræddersyet program.

Desuden har hun læst fransk, statskundskab, konflikthåndtering og historie ved universiteter i Frankrig, USA og Sverige.

Det har været en udfordring for kronprinsessen, som er ordblind.

- Får man ikke hjælp tidligt, tærer det på selvværdet. Jeg er bekymret for ikke at finde de rigtige ord til de tanker og følelser, jeg har, siger den åbenhjertige tronarving.

- Det var heldigt, at vi fik hjælp tidligt, men det har helt sikkert ført ekstra slid med sig, sagde hun i interview med SVT i 2017.

Det har ikke været den eneste krise, kronprinsessen har gennemgået. I sine teenageår led hun af en spiseforstyrrelse.

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia handlede resolut og sørgede for, at datteren kom i behandling i USA, hvor hun samtidig fortsatte sine studier i statskundskab på Yale University.

Efter sine studier blev hun indført i diplomatiet og arbejdede ved FN i den amerikanske storby New York og hos Sveriges ambassade i Washington D.C.

2020 har været begivenhedsrigt for kronprinsesse Victoria. Der kunne tronarvingen nemlig markere tiårs bryllupsdag med prins Daniel.

De to har kendt hinanden i knap 20 år.

Kort efter årtusindskiftet mødte kronprinsessen den borgerlige Daniel Westling, som var hendes personlige træner.

De to blev hurtigt tætte. Dog kun som venner til at begynde med.

- Det sagde ikke klik, da vi mødte hinanden. Vi havde et meget fint og varmt venskab og var meget nære venner, inden vi forelskede os. Det var et venskab, som voksede til kærlighed, sagde kronprinsessen i 2009 på et pressemøde om parrets senere forlovelse.

I 2002 afslørede de, at fitnessforholdet var blevet til mere.

- Jo mere jeg lærte hende at kende, desto mere uimodståelig blev hun, sagde prins Daniel i sin tale til parrets bryllup.

Parret giftede sig i Storkyrkan i Sveriges hovedstad, Stockholm den 19. juni 2010 og har således netop fejret tiårs bryllupsdag.

I februar 2012 fødte kronprinsessen parrets første barn, prinsesse Estelle, der i dag er otte år gammel. I 2015 blev familien forøget, da prins Oscar, som i dag er fire år gammel, til verden.

Den kongelige kvartet bor til daglig på Haga Slott i Stockholm.

Kronprinsessen skriver nyere svensk historie, når hun en dag overtager tronen efter sin far, kong Carl Gustaf.

Hun bliver Sverige første kvindelige monark og regerende dronning siden 1720.

Normalt træder kronprinsesse Victoria ud og modtager de fremmødtes lykønskninger på sin fødselsdag, men grundet coronapandemien er det aflyst i år, oplyser det svenske kongehus.

Kronprinsesse Victoria har sammen med sin mand, prins Daniel, prinsesse Estelle på otte år og prins Oscar på fire år. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
  • Nobel banquet at Stockholm City Hall, in Stockholm, Kronprinsesse Victoria
    Kronprinsesse Victoria skriver nyere svensk historie, når hun en dag overtager tronen efter sin far, kong Carl Gustaf. Hun bliver nemlig Sverige første kvindelige monark og regerende dronning siden 1720.(Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
  • Swedish Crown Princess Victoria, Princess Estelle and Prince Daniel ride an open carriage to the official National Day of Sweden celebrations at the Skansen open-air museum in Stockholm, Kronprinsesse Victoria, Prince Daniel, Princess Estelle
    Kronprinsesse Victoria har sammen med sin mand, prins Daniel, prinsesse Estelle på otte år og prins Oscar på fire år. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen