Både låneregler, finansieringsmuligheder og boligmarkedet har ændret sig. Så I skal gøre jer nogle overvejelser, før I kaster jer ud i et forældrekøb.
Studiestart på de videregående uddannelser nærmer sig, og for mange unge betyder det et farvel til værelset hos mor og far - og goddag til livet i egen bolig.
Men det kræver held, spidse albuer eller mønter på kistebunden at få fingrene i en lejlighed i studiebyerne, og derfor træder nogle forældre til med et køb.
Men hvad end I ser det som en investering eller hjælpende hånd, bør I tage stilling til disse spørgsmål:
1) Kan jeres egen økonomi klare det?
Som det første skal I kigge på, om jeres økonomi kan bære købet.
For særligt på lånefronten er der kommet nye regler, siger boligøkonom Michael Christensen fra boligraadgiver.dk.
- Man kan ikke opnå alle typer lån, hvis man har en gældsfaktor, der er større end fire. Og der er nogle regler omkring det, man skal tage sig i agt for, siger han og henviser til lånepakken, som blev vedtaget i slutningen af 2017.
En gældsfaktor på fire betyder, at ens samlede gæld er fire gange så stor som ens bruttoløn.
Så tal med banken, og kig dine banksager igennem, for at se om I realistisk har råd.
- Og spørg dig selv: Kan min egen økonomi bære, hvis jeg ender med at stå med et tab, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea.
2) Hvad er den unges fremtidsplaner?
Det er også vigtigt at tale om planer for fremtiden.
For hvis den unge skifter studie, skal i praktik eller studere i udlandet, er forældrekøb måske ikke den rigtige løsning, siger Lise Nytoft Bergmann.
- Vi anbefaler ikke, at man går ud og køber fast ejendom, med mindre man har en tidshorisont på minimum fem år, siger hun.
- Og et alternativ er jo at give et huslejetilskud, sådan at junior måske kan sidde på et lidt dyrere værelse, men til leje i stedet for.
Et kortsigtet køb er nemlig ikke nogen sikker investering, siger begge boligøkonomer og peger på, at boligpriserne i øjeblikket er så høje, at markedet kan vende.
Samtidig er der omkostninger forbundet med både et køb og et salg.
- Og hvis man over fem år taber 200.000 på en lejlighed til to millioner, så kunne man måske ligeså godt have givet den unge 40.000 kroner i hånden hvert år til hjælp til en lejebolig, siger Michael Christensen.
Sådan et tilskud kan man nemlig give som en skattefri gave, dog maksimalt 64.300 kroner om året, siger boligøkonomen.
3) Hvad skal lejligheden kunne?
Det er også vigtigt at tænke over, hvad lejligheden skal bruges til.
For hvis tanken er at dele bolig og udgifter med en kammerat, skal lejligheden helt lavpraktisk også være delevenlig, siger Michael Christensen.
Tjek også, om det overhovedet er tilladt at leje ud, hvis du budgetterer med det.
- For det er jo ikke i alle foreninger, at man må det, siger Michael Christensen.
4) Hvor mange værelser er optimalt?
Hvis forældrekøb er den rigtige løsning, bør I også drøfte antallet af værelser.
For selv om dit barn drømmer om en ungkarlehybel med ét stort værelse eller en delelejlighed med to værelser, kan det ofte betale sig at skrue op for antallet af værelser, siger eksperterne.
Fordi hvor du måske giver 2,2 millioner kroner for en to værelser i København, koster en tilsvarende treværelses måske 2,7 millioner, siger Michael Christensen.
- Så kvadratmeterprisen kan godt være noget lavere på en treværelses, siger han.
En større lejlighed kan også betyde, at den unge kan blive boende i lejligheden i flere år - også efter de stifter familie, siger Lise Nytoft Bergmann.
- Så de her købs- og salgsomkostninger, som altså er ret store ved køb af fast ejendom, de simpelthen kan smøres ud over flere år.
/ritzau fokus/
-
Et forældrekøb kan blive en dyr fornøjelse, hvis man går ind på de forkerte betingelser. Og både tidshorisonten, beliggenheden og antallet af værelser bør overvejes, så I ikke ender med håret i postkassen. Foto: Free/Colourbox
